Det kommende rivegilde

Det er dejligt at være socialdemokrat i disse tider. Vi ser med al tydelighed at den borgerlige regering er begyndt at smuldre. Ikke i åbenlyse fejder endnu, men uroen lurer lige under overfladen.

Lad os tage en hurtig oversigt over situationen i de regeringsbærende partier:

• Venstre


• De Konservative


• Dansk Folkeparti


• Liberal Alliance

Venstre
I Venstre er gadedrengene gået i krig. Ganske som i serien "Borgen" så er man tydeligvis gået i gang med at lække de oplysninger man tror vil skabe uro i oppositionen. Der sker præcis det modsatte, for vi holder sammen. Vi holder sammen fordi vi TROR på et bedre Danmark, fordi vi TROR på vi kan skabe et bedre sammenhold, og fordi vi VÉD at skattesag og DDR-problematik er et forsøg på at præsentere gammel vin på nye flasker.

Venstre får nemlig et alvorligt problem efter et folketingsvalg. De har en formand som er komplet uduelig. Lars Løkke diskuterer konvergenskrav selvom jeg gentagne gange her på bloggen har nævnt, at vi slet ikke er forpligtede af samme konvergenskrav. Vi har VALGT at følge Euroen, men vi er ikke forpligtede til det.

Samme formand har det problem at Peter Christensen er den ustyrlige bulldog, der kommer med udmeldinger som kun ganske få andre kunne drømme om at komme med. Han påtaler gerne andres ringe erfaring, men tonen i hans måde at være på skærmen er uspiselig for enhver med blot en smule sans for politik. Peter Christensen er manden som gerne konkurrerer med Kristian Jensen - og når nogle havde drømt om et comeback for Søren Gade så har den seneste sag med Jægerbogen kombineret med diverse overleveringer af fanger til udenlandske myndigheder.

Jo tak. Vi vil skam ikke have tortur her i landet, så derfor overdrager vi da bare folk til andre lande, for så kan vi muligvis vaske fingre.... Sikke en tankegang!

Med Claus Hjort i næstformandsstolen fristes jeg til at bruge en amerikaners ord da han om vicepræsidenten sagde, at han bad dagligt for præsidentens helbred for vicepræsidenten var, om overhovedet muligt, endnu dummere end præsidenten.

Så en absolut mangel på ordentlig ledelse skal nok vise sig når den parlamentariske situation er anderledes efter et valg. Det bliver RIGTIG sjovt. :-)

De Konservative
Hos de Konservative er krisen ikke meget mindre, og Lene Espersen BURDE have holdt den tale hun holdt til dette års landsråd et år før. De Konservative medlemmer føler sig snydt fordi man i partiet har givet køb på sine værdier i et forsøg på at få samarbejdet med regeringen til at fungere. Lefleriet for støttepartiet har kostet mange medlemmer, og stemmer.

Hvad der vil ske efter et kæmpe valgnederlag kan vi kun gisne om. Men endnu et forsøg på at skifte kransekagerne ud vil nok være første forsøg på at redde situationen. Imens fiser stemmerne over til et parti som Liberal Alliance, så de morer sig nok kongeligt over den forvirrede hovedløse kylling der bliver ved med at ødelægge det for sit eget parti.

Det har i hvert fald slidt på Lene Espersen med den nuværende situation som hun selv har bragt sig i. Ingen tvivl om den sag.

Dansk Folkeparti
Jeg har gentagne gange været inde på støttepartiets problemer, så det behøver jeg vel ikke gentage for de faste læsere af bloggen, vel? :-)

Liberal Alliance
Anders Samuelsen må grine sig i søvn hver aften. Alene fordi han holder fast i sine mål har han taget en stor del af de stemmer der før gik til Venstre og de Konservative. Han udhuler de etablerede partier fordi han tør sige de ting de andre ikke tør sige, og derfor henter han også stor goodwill blandt de borgerligt mindede danskere.

Dejligt at få renset luften med et valg
Det bliver dejligt at få renset luften med et valg. Det vil sætte alting i perspektiv, og krisen vil måske give dem anledning til at revurdere hvordan deres politik burde være, hvis den skulle være bare en smule mere anstændig næste gang de skal møde befolkningen...

Fortsat god weekend. :-)

Lisbeth Knudsen som leder af DR?

Når Unibets pressechef citeres for følgende på TV2's hjemmeside er jeg ved at dø af grin:

"Den kommende generaldirektør skal have administrativ erfaring fra medieverdenen, mangeårig ledererfaring sammesteds, og naturligvis kunne håndtere DR's særlige rolle i det danske samfund. Kapaciteter, der kan tjekke alle disse bokse af på deres CV, hænger ikke på træerne," konstaterer pressechef Per Marxen fra Unibet.

Om Lisbeth Knudsens kundskaber kan det nemlig konstateres, at hun til tider drives af en jantelovspræget misundelse af format, og ikke skyr nogen midler for at tilsvine andre. Det skete også i en sag hvor en god vens far blev svinet til af den pågældende Lisbeth Knudsen. Enhver der kendte pågældende VIDSTE, at han altid var et YDERST moralsk menneske, og de interesserede kan selv læse dommen hvor hun med Mediejuras resumé blev pådømt følgende:

Efter at Jyllands-Posten havde bragt en artikelserie om Den Danske Bank, som var baseret på fortroligt materiale, fulgte Det Fri Aktuelt op med en artikel, hvor det fremgik, hvem der kunne have lækket de fortrolige oplysninger. Det blev antydet i i artiklen, at det var en tidligere underdirektør i Den Danske Bank, der ud fra et hævnmotiv kunne have videregivet oplysningerne til Jyllands-Posten. Højesteret lagde i afgørelsen vægt på, at artiklen i Det Fri Aktuelt viderebragte et udokumenteret rygte og at avisen ikke kunne holdes straffri under hensynet til pressens ytringsfrihed (Den Europæiske Menneskeretskonventions art. 10). Ifølge dommen vidste redaktøren, at journalisten søgte at afsløre Jyllands-Postens kilde, og redaktøren blev idømt en bøde på 40.000 kr. og underdirektøren fik tilkendt en godtgørelse for tort på 100.000 kr (mediansvarsloven § 13, straffeloven § 267 og erstatningsansvarsloven §26).

Kilde: http://www.update.dk/cfje/Lovbasen.nsf/ID/LB02565395

Lærdom fra Presselogen

Dagens udgave af Presselogen på TV2 News BØR vække oppositionen til dåd. I slutningen af regeringens levetid bør samtlige forlig opsiges, om nødvendigt. Nu får vi nemlig på puklen for at vi oprindeligt stemte for et af regeringens forslag - og argumentet er desværre KORREKT.

Det nytter ikke noget at lave aftaler med regeringen, hvorefter spillereglerne ændrer sig, og det bagefter forventes at vi enten stemmer MED regeringen eller vælger knappen "ved ikke" fordi det forventes at forligspartier ikke stemmer imod regeringen.

HVIS spillereglerne ændrer sig er der en NY situation, og følgelig er det naturligvis op til hvert parti at bestemme sin holdning til den pågældende NYE situation.

En aftale BØR være en aftale. Men når den ene part BRYDER den samme aftale, så er der altså ikke grundlag for at holde os fast på den OPRINDELIGE aftale, for denne eksisterer ganske enkelt ikke mere. Hvis denne morale stod lysende klart for politikerne ville regeringer være tvunget til at fastholde det politiske grundlag der laves. Hvis alle stod fast på samtlige planer kunne vi lave langsigtede planer, og vi ville samtidig få et mere levende demokrati - som vi bl.a. ser det i England - for ændringer skal kunne diskuteres uden man bagefter blive tøsesure fordi vi gerne vil fastholde de forlig der oprindeligt er indgået.

Men de mange år med blå stue der, om nødvendigt, "nøjes" med smalle forlig med støttepartiet har ødelagt traditionen for brede aftaler, og derfor bør vi også i oppositionen melde hus forbi, og stå fast.

---

Vidste du, at e-bogen "Sådan tjener DU penge på bannerreklamer" er ved at blive opdateret?
Hvis du køber dit eksemplar i dag har du mulighed for at få version 2 GRATIS når den udkommer. Du får med andre ord BÅDE originalen fra november 2008 - og opdateringen for SAMME PRIS, hvis du køber NU.
Tjek e-bogen her: http://seferim.com/banner

Miljø der batter

Når der er diskussion om kulkraft, der ikke giver den store forbedring, så kan jeg godt undre mig over hvorfor rapsolien ikke for længst er kommet i taxaer, Falck sygetransporter og alle de mange andre steder hvor der p.t. køres med "konventionel" diesel.

Når rapsolien forurener under 1%, som biobrændsel generelt gør fordi det er mere naturligt, så var der VIRKELIG et område hvor der kunne skabes miljø UDEN store investeringer.

Men tydeligvis er staten mere interesseret i provisionen fra olieafgift i stedet for reelle miljøforbedringer. Man indfører kunstig afgift på rapsolien, og ødelægger derfor den relation som netop BURDE være til stede mellem at forureneren bør betale gildet.

Når den bevidste bilist straffes med afgifter ender miljøafgifter med at være en pengemaskine, og så er hele ideen med en miljøafgift for længst gået fløjten.

Så enten handler det om at bevare relationerne til landene som leverer den sorte (og forurenende) olie, eller også handler det om grådighed med afgifter. Miljø har det aldrig handlet om med den måde politikerne håndterer både rapsolie og elbiler...

God weekend tl alle. :-)

Glimrende portræt af statsministeren

Jeg må sige, at portrættet den liberale blogger og kommentator Jarl Cordua har tegnet i 7 afsnit, som er tilgængelig herfra er meget læseværdigt.

I femte afsnit er det især bemærkelsesværdigt at læse om Lars Løkke Rasmussen:

Løkke brokkede sig i krogene over, at han ‘kun’ kunne bruges under valgkampe, hvor hans rolle ofte blev at ‘at rydde op’ efter partifæller, der havde kvajet sig med uheldige udmeldinger i offentligheden. Løkke gik så efterfølgende ud som den, der effektivt og troværdigt skar igennem i disse uheldige sager med, hvad der nu var Venstres holdning.

Mon ikke det forklarer hvorfor de to terrier-lignende og logrende supportere, Peter Christensen og Claus Hjort, opfører sig så voldsomt på skærmen?

Alle ved jo, at regeringsmagten skifter ved næste folketingsvalg, og magtkampen mellem de to herrer skal nok komme ud i lys lue, medmindre at netop spindoktor-sagen kan åbne døren for at Søren Gade kommer tilbage som formandskandidat når/hvis Lars Løkke Rasmussen trækker sig efter næste folketingsvalg...

Der er mange måder folk får lov til at vaske hænder på, men senere i Jarl Corduas portræt er det ganske sjovt at se kommentarerne om hvordan den siddende statsminister håndterer kritik.

Det var nemlig først ved den første tv-duel mellem Helle Thorning og statsministeren at han formåede at holde sig i skindet - med kun ganske få perfide bemærkninger. En ny stil, men stadig med flere tegn på, at Lars Løkke ikke har forandret sig spor siden sin tid i kommunalpolitik.

I hvert fald et læseværdigt portræt Jarl Cordua har tegnet, og jeg anbefaler varmt alle at læse det.

God weekend til bloggens læsere. :-)

Holdninger og ære

Holdninger og ære burde være fundamentalt for alle som bevæger sig inden for politik. Jeg har faktisk oplevet noget sjovt på Twitter i netop den forbindelse.

Jeg diskuterede på et tidspunkt, højlydt, med en amerikaner om Barack Obama. Han var republikaner - og er det stadig - og jeg støttede, som bekendt, Barack Obamas reformvilje, og håbede han ville blive præsident. Dette i første omgang fordi jeg ikke mente, at Hillary skulle have en tredie periode i det hvide hus, men også fordi jeg troede mere på Barack Obama kunne reformere det politiske system i USA.

Dengang så jeg ham ikke som det politiske dyr, som mange andre har været gennem årene. Jeg vidste jo godt, at han havde bevæget sig inden for det politiske i en del år, men syntes fornyelsen var åbenbar for enhver. Alle politiske kommentatorer er enige om, at han fornyede valgkampen til præsidentembedet ved at bruge de sociale medier, herunder særligt Twitter og Facebook.

Men den egentlige fornyelse kom aldrig. Supertankeren USA er som stormagt en nation som ikke lader sig vende på en tallerken - og håndteringen af krisen er én sag, men håndteringen af Quantanamo skete ikke nær så hurtigt som enhver med demokratisk sans (og juridisk indsigt) kunne ønske. Med andre ord: overgrebet mod den fundamentale tanke at folk fortjener at kunne komme foran en dommer foregår STADIG...

Dette gjorde jeg opmærksom på via Twitter, og erkendte min fejl.

Den amerikaner jeg tidligere havde diskuteret med sagde, at det ikke gjorde noget, men da jeg insisterede på at han fortjente en undskyldning for nogle af mine formuleringer (i direkte beskeder), skrev han: "You are an honorable man", hvilket betyder: "Du er en mand af ære".

Pænere kan det ikke siges, og jeg føler stadig stor taknemlighed for, at vi nu gensidigt forstår hinanden, men også at han respekterede den direkte og uforbeholdne stil. Det at kunne svare enhver sit ved at opføre sig ordentligt - også over for hvad der måtte betegnes som politiske modstandere - betyder meget. Jeg mener, dybt alvorligt, at vi har alt for lidt af dette i dag i den måde nogle mennesker taler om hinanden.

Kammertonen bør komme tilbage i dansk politik, og det bør handle om emnet frem for den form for personangreb vi oplever i dag. Det være gøre politik til en holdningens og ærens håndværk frem for ussel mudderkastning alene fordi nogle ikke formår at hæve sig over børnehave-tendenserne.

Ganske som der stod i sidste uge på bagsiden af Computerworld. Hvis vi først begynder at forlade grundprincippet om at behandle hinanden ordentligt vil meget være tabt, og det er svært at genfinde den slags værdier når først de er mistet.

Spørgsmålet er, om vi stadig kan nå at blive enige om den slags, eller om menneskesynet allerede har taget skade? Tankevækkende, skulle jeg mene... ;-)

Det handler om de svageste - eller burde gøre det

Dansk politik BURDE handle om at varetage de svagestes interesser. Men det sker ikke. Vi har nemlig mere travlt med at diskutere personfnidder end at tage fat på den politiske virkelighed her i landet.

Først var det Skattesagen, nu er det påstanden om "sorte penge" - og det næste bliver såmænd nok også andre sjove ting som skal trækkes frem fra arkiverne. For at Ole Sohn engang var formand for DKP står klart for enhver, ganske som Oliver North tog skraldet for en republikansk præsident i Iran-Contra skandalen. Ganske som vi sikkert også kunne begynde at spekulere i hvordan verden havde set ud hvis John F Kennedy ikke blev ramt af "the magic bullet" i Dallas...

Uanset hvilken konspiration der passer én bedst, så gavner intet af dette de svageste i samfundet. Det skaffer ikke én eneste plejehjemsassistent mere på arbejde eller nye bøger til skoleeleverne, som skulle være Danmarks fremtidige råstof.

Næ, når romerne gav underholdning, brød og vin, så bruges samme opskrift i dag. Lad folk få lidt sjove historier, og så går det hele såmænd nok endda. Omend det så altså ikke gavner én eneste af dem som venter på at det politiske klima skulle blive mere gunstigt for den enkelte dansker.

Alle ønskes en god uge. :-)

Plat hetz mod Ole Sohn

Det er en noget plat hetz mod Ole Sohn der foregår netop nu. For det første er der ingen der forventer, at den daværende formand for DKP skulle tage afstand fra DDR, som Østtyskland hed dengang. At fremtage et flere årtier gammelt brev som om der var noget nyt i den holdning han havde på daværende tidspunkt grænser til det ahistoriske.

Enhver der kender Sovjetunionen, og den kommunisme der regerede siden "revolutionen" i starten af det tyvende århundrede, vil vide, at der var et kynisk system bag - og alle der har besøgt Berlin har set den grænse der var mellem Øst og Vest.

Historien har ikke ændret sig - også selvom nogle pludselig vil gøre dette til en sensation så mange år efter... :-)

"Man har et standpunkt indtil man tager et nyt", som Kragh så klogt mindede om. På samme måde er det tilladt at blive klogere med alderen - en egenskab der sørgeligt savnes hos andre politikere, som selv konfronteret med realiteterne om manglende WMD (masseødelæggelsesvåben) i Irak, ikke vil erkende tidligere fejl.

Så mon ikke det var på tide at tænke på realiteterne i dansk politik frem for at hetze mod Ole Sohn?

God weekend. :-)

Madspild ER et fælles problem

De seneste par dage har TV2 Øst - der sender i det vi tidligere kendte som Vestsjællands og Storstrøms amt - sat fokus på madspild. Det blev bl.a. nævnt, at der var lavet en Fødevarebank, som sørgede for at omfordele varer som butikkerne ikke kunne sælge pga for kort holdbarhed. Et værdigt initiativ, særligt med tanke på, at der er tale om naturlige ressourcer som bare bortkastes.

Faktisk er der tale om et LUKSUSproblem, for vi er blevet for sjuskede i forhold til at værdsætte de ting vi får på bordet. Da jeg var barn fik vi den gode opdragelse, at vi blev gjort opmærksomme på, at der var lande som IKKE havde de samme ting vi bare tager for givet. SOS Børnebyerne er i den forbindelse ofte blevet nævnt, og der er mange flere organisationer som arbejder for det fælles mål, at der ikke skal være sult og nød. Det gælder alt fra UNICEF til Folkekirkens Nødhjælp, og mange andre organisationer, som netop prøver at gøre en forskel.

Den lille forskel starter med at lære sine børn, at man husker at lukke for vandhanen. Vand er ikke noget der er nogen selvfølge i mange lande - og det har vi tydeligvis glemt.

Når vi ikke værdsætter naturressourcerne sker der et forfald, og det er absolut en skam. "Køb stort" ender ofte med spild fordi mange ikke lige gider gøre den indsats at fryse ned når der er overskud - eller for den sags skyld er biksemad vist også blevet en glemt ret i en tid hvor alting tages for givet.

Krisen vi er ved at være igennem skulle ellers gerne have skabt respekt for tingene omkring os, men der er tydeligvis langt igen før det er indset alle steder.

Tænk på fællesskabet. Det er uanset politisk observans et faktum, at vi alle skal leve her på planeten, og det starter med den måde vi hver især håndterer de ting vi køber, og altså også smider væk.

Lars Løkkes tøsesure stil

Det er nærmest tragisk at høre statsministeren komme med sine kommentarer efter udspillet fra oppositionen med hensyn til ghettoer. Kommentarer i stil med at "man sagtens kan regne ud hvordan SF havde reageret hvis regeringen var kommet med samme forslag for 3 år siden" er jo det rene vås ud fra flere betragtninger.

• Vi havde ikke samme situation med ghettoer for 3 år siden


• Regeringen har kun ganske sjældent kunne præsentere et etnisk neutralt oplæg når det har handlet om ghettoer, kriminalitet og den slags emner. Forslagene garneres alt for tit med etniske spydigheder for at gøre kuren mere spiselig for deres publikum/målgruppe


• Forsøget på at kalde forslaget borgerligt er rent medietrick

Alene ud fra ovenstående er det morsomt at se Lars Løkkes tøsesure stil, for han er tydeligt påvirket af at flertallet for Finansloven også smuldrer, og at han på flere fronter er kørt sur i det samarbejde som tærer på hele den borgerlige fløj.

Men langt mere tankevækkende er, at det nu skal se ud som overbudspolitik alene fordi regeringen slet ikke kan overskue tingene nær så objektivt som oppositionen kan. Det er jo tydeligt for enhver, og følgelig er meningsmålingerne også klare med hensyn til hvem befolkningen helst så indtage Statsministeriet.

Lars Løkke kommer ikke ret langt med den nuværende retorik, for den er så nem at gennemskue at enhver med blot en smule sans for hvad der menes kan se igennem hans tynde snak.

Mon vi behøver at vælge til foråret 2011 før et evt. valg, eller kan statsministeren blive tvunget - af indre "omstændigheder" - til at udskrive valget hurtigere end ventet? Jeg ser frem til den dag der bliver trykket på valgknappen. Så vil bloggen stille mange gode spørgsmål DU bør huske før du sætter dit kryds. :-)

Spændende topmøde på TV2

Uanset ens eget politiske ståsted, så var den første politiske duel mellem Helle Thorning Schmidt og Lars Løkke Rasmussen særdeles spændende.

Det var dog mindre kønt at se en statsminister benægte tallet på de 100 millioner vi andre tydeligt hørte han selv nævnte i et interview forleden... Lars Løkke henfalder til småperfide kommentarer før han svarer på spørgsmålene, og det klæder ikke en regeringsleder.

Der er ingen tvivl om at hans pressefolk arbejder på højtryk for at skabe en positiv omtale af dét møde. Men Lars Løkke er bestemt ikke af samme kaliber som Anders Fogh Rasmussen var. Med Anders vidste vi, at der lå en holdning bag, hvorimod Lars Løkke bare må forlade sig på sin ringe charme og negative stil.

Men eksperterne er tydeligvis uenige, og enkelte mener han vandt debatten. Sådan ser jeg det bestemt ikke, men vi kan da håbe dén tro kunne få ham til at trykke på valgknappen. Så bliver det første bevis på, at man ikke altid kan regne med at eksperter altid har ret. ;-)

Aftenens Topmøde på TV2 kl. 20

Her i aften kommer den store duel mellem Venstres statsminister, Lars Løkke Rasmussen, og udfordreren, Socialdemokraternes formand, Helle Thorning Schmidt. Duellen fyres af kl. 20:00 på TV2, og jeg har allerede natten til tirsdag skrevet følgende to spændende spørgsmål:

Til Lars Løkke Rasmussen:

Efter Børsen mandag afslørede at vælgere der støtter Dansk Folkeparti er de mest negative overfor særstandpunkter, hvornår er det så slut med tålmodigheden over for forsøgene på topstyring fra DFs side?
Er der en grænse for hvornår "nok er nok" som Gitte Seeberg indså for mange år siden?

Til Helle Thorning Schmidt:

Hvornår tager vi fløjlshandskerne af? Er det ikke slut med at være bundet af forlig med regeringen når forslagene fra blå stue bliver mere og mere vanvittige? Når vi er imod regeringens politik må vi også stemme NEJ frem for "ved ikke"

Jeg er spændt på om spørgsmålene bliver besvaret i aftenens duel... :-)

En mudret situation

Det er en noget mudret situation for de borgerlige hvis du læste mandagens udgave af Børsen (side 14).

Tre spørgsmål (udtaget blandt flere) i en større undersøgelse blandt vælgere der stemmer på Venstre, Konservative eller Dansk Folkeparti viser med al tydelighed følgende væsentlige hovedpunkter:

• Vælgere der stemmer på Dansk Folkeparti mener de Konservative tager for lidt hensyn til regeringens støtteparti - 64% faktisk.


• 94% af de Konservative vælgere og 69% af Venstres vælgere mener de Konservative er en loyal regeringspartner for Venstre. Kun 47% af Dansk Folkepartis vælgere er enige i dette.


• 63% af Dansk Folkepartis vælgere mener, de Konservative svækker regeringen med egne standpunkter.

Der er faktisk to væsentlige ting at konkludere ud fra ovenstående:

1. Topstyringen passer dem der stemmer på Dansk Folkeparti glimrende


2. Vælgere der stemmer på Dansk Folkeparti bryder sig ikke om særstandpunkter

Topstyringen passer dem der stemmer på Dansk Folkeparti glimrende
Tredie spørgsmål viser med al tydelighed, at der er flere som sætter mere pris på at bevare magten end at diskutere de visioner der skal ligge til grund for at profilere hvordan denne magt skal forvaltes.

Tiltroen til egen fuldkommenhed har for længst gjort støttepartiet immune over for begreber som frihed til selvstændig tankegang og det at man BØR kunne diskutere særstandpunkter uden det nødvendigvis er tegn på "slinger i valsen" som visse kalder det at gøre opmærksom på sin politik.

I sidste ende kan det undre hvad topstyringens fortalere egentlig er bange for? Er risikoen for at kunne tage fejl virkelig så skrækkelig at det end ikke må diskuteres?

Vælgere der stemmer på Dansk Folkeparti bryder sig ikke om særstandpunkter
Der er ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti fik større "succes" med deres projekt end det hedengangne Fremskridtspartiet fordi de ryddede op i egne rækker. Men ligefrem antyde, at de Konservative kommer med deres synspunkter for at svække hele regeringen -- det er altså en noget underlig tankegang.

Konklusion
Det som skulle styrke Lene Espersens platform har, som jeg allerede har skrevet, svækket den borgerlige regerings sammenhold.

Hvornår mon det brister? Hvornår mon vi får et valg?

Skal der virkelig et nej fra hele oppositionen til? Eller måske en rigsretssag før endnu en borgerlig regering kan acceptere, at det er på tide at få renset luften med et valg?

Der er flere spørgsmål end svar i den nuværende situation, og dansk politik bliver mere og mere spændende efterhånden som virkeligheden overgår fiktionen vi ellers ser i tv-serien Borgen... :-)

Kommentatorernes berettigelse

Det var sjovt her til aften at se nyhederne på TV2, for dér blev det diskuteret hvordan politikerne reagerer i forhold til politiske kommentatorer. De Konservatives Henriette Kjær ville både krølle aviser, smadre tv'et - eller som hun til sidst sagde, "i hvert fald slukke for det".

Hans Engell sagde det mest fornuftige, nemlig at "kommentatorernes berettigelse ligger i at politikerne har pakket sig ind i spindoktorer"...

Jeg må erklære mig enig med dem som påpeger, at det må være eksponeringen som irriterer politikerne. Men samtidig med enigheden opstår der også en undren, for kan det være nogen overraskelse at internet er kommet for at blive, og at medierne ikke længere kan styres på samme måde som regeringen havde håbet på?

Kan det undre nogen at befolkningen tager sig den frihed at skrive det de mener på blogs - og flere andre steder - når avisernes debatspalter efterhånden er blevet studier i politisk korrekthed, og at indlæg med lix-tal der ligger blot en smule over "almindeligt" niveau eller der fordrer et minimum af kendskab til politik frasorteres? De frasorteres jo ikke alene på grund af manglende kvalitet, men i mindst lige så høj grad fordi aviserne er begyndt at nedprioritere debatten...

Nu sætter man praktikanter til at styre debatsiderne, og i et enkelt tilfælde forsøgte en redaktør at forsvare sin leder med at det ikke var ham selv der havde skrevet den. Dovenskaben i de bestående medier har NØDVENDIGGJORT en opvågnen, og den kommer netop de steder hvor folk kan få ordet - uden censur, jvfr. Grundlovens §77.

I Grundlovens §77 står der:

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

Så hvis politikerne ikke kan lide kommentatorer må det bero på, at de ikke kan lide befolkningens mening. Selv den bold evnede politikerne ikke at fange. Det ville jo være en gave til oppositionen at fange den underliggende mulighed for et serve-es, så måske er det også fordi vi har fået de politikere vi fortjener???

Flere af dem er ikke de hurtigste (eller skarpeste) knive i skuffen når det gælder at se muligheden for at hæve sig over det almindelige spin. Alt for tydeligt, og alt for kedeligt...

Regeringen kørt fast

Ganske som det var forventet, blev støttepartiet Dansk Folkeparti vækket af udmeldingen fra Lene Espersen. Nu viser det sig, at regeringen virkelig er kørt fast, for nu begynder meldingerne at komme: "det opdager hun når den politiske hverdag starter i den nye uge"....

Oversat til rent dansk betyder det, at Dansk Folkeparti forventer behørig respekt, og udmeldinger i stil med hvem der skal med i en regering (med ministerposter) har rystet hjemmehjælperen fra Gentofte. Hun er, mildt sagt, tøsesur og fornærmet.

Udmeldingen fra Lene Espersen er IKKE stemmefangst i Liberal Alliances rækker, men derimod et frontalangreb på de konservative medlemmer som, midlertidigt, fandt en protest-platform i Dansk Folkeparti. Når de Konservatives profil skærpes genfinder de medlemmer som tidligere følte at konservative værdier blev solgt i samarbejdet med både Venstre og Dansk Folkeparti.

Så mon ikke landsmødet har vækket de borgerlige stemmer? Det er i hvert fald bedre for retorikken hvis de Konservative bliver større, og Dansk Folkeparti kommer tilbage til en mere "naturlig" størrelse. Det er jo gået op for de fleste hvordan menneskesynet er blevet under den VKO-regering vi har måtte leve med alt for længe her i landet...

Lene Espersen i strid modvind

Lene Espersen må erkende, at hun er kommet i strid modvind. Det har flere årsager, og der er både styrker og svagheder i den nuværende situation.

Set fra et konservativt perspektiv
Set fra et konservativt perspektiv er der INGEN tvivl om, at det er gavnligt at markere holdningen til Dansk Folkeparti. Der er ingen der er i tvivl om, at de Konservative har det temmelig skidt med Dansk Folkepartis sejrsgang rent mandatmæssigt. De Konservative ender i en telefonboks hvis ikke de begynder at markere sig selvstændigt - og dén strategi har været nævnt talrige gange i flere medier.

Hvad der til gengæld ikke nævnes så tit er den situation hvor Lene Espersen rent faktisk er begyndt at vise tegn på levebrødspolitiker-ambitioner frem for reelle politiske udmeldinger. Hun venter til sidste øjeblik før hun giver en selvstændig udmelding - velvidende, at baglandet er trætte af den laissez-faire situation regeringen har befundet sig i, hvor Dansk Folkeparti med en nærmest veto-lignende situation har fået lov til at sætte den politiske dagsorden i flere år.

De Konservative er nok temmelig trætte af de godkendelsesfaser hvor alt skal forbi støttepartiet før det kommer som regeringsforslag. Når der er mærkesager der går imod Dansk Folkepartis ønsker når forslagene ikke videre, for så meldes der hus forbi - og så koster det ofte på indvandrings- og andre centrale spørgsmål hvor Dansk Folkeparti får væsentlige indrømmelser imod det modkrav at de derefter stemmer for regeringens forslag.

Magtbalancen rykket
Der er store omvæltninger på vej i forhold til hvem der reelt får magten i fremtiden. De Konservative må indse, at et snarligt valg bliver meget svært at vinde i den nuværende situation. De Konservative nærmer sig spærregrænsen, og den ventede himmelflugt efter Bendtsen blev vraget er ikke kommet. Tværtimod.

Med et Dansk Folkeparti der er blevet større end de Konservative ER der grund til bekymring i de Konservatives lejr. Traditionerne om at de små partier skal være støttepartier, som man bl.a. kendte dengang de Radikale var støtteparti for Schlüters firkløver-regering, er ved at forandre sig nu hvor magtbalancen rykkes.

Det er tankevækkende, at der er så stor uro i den borgerlige lejr - men glædeligt at det sender stemmerne i retning af oppositionen fordi folk er trætte af det menneskesyn vi har set de seneste år komme frem i medierne.

Hvorfor skal folk sendes til velfærdssamtale i virksomheden efter kun 4 uger når en medarbejder går 6 uger sygemeldt efter et brækket ben, som tager 6 uger før gipsen kan pilles af?
Hvorfor skal vi have et angiversamfund hvor folk begynder at lege dyneløftere fordi nogle enkelte får ondt i r*ven?

Spørgsmålene er mange, og det er regeringen stensikkert også godt klar over. Den vil med garanti forsøge at sætte en ny dagsorden når den nuværende storm har lagt sig, for charmeoffensiven med statsministeren der rejser rundt for at vise sig som statsmand har ikke endnu den ønskede effekt på meningsmålingerne. Den positive effekt overskygges tydeligvis af den gøende puddel, Venstres politiske ordfører Peter Christensen, der med nærmest Claus Hjort-lignende mangel på charme, evner at skabe så stor modstand mod hans frådende vrede i talrige sager, at vi andre kun kan grine af de selvmål regeringen laver i øjeblikket.

God weekend til alle læserne. :-)