Holdninger og ære burde være fundamentalt for alle som bevæger sig inden for politik. Jeg har faktisk oplevet noget sjovt på Twitter i netop den forbindelse.
Jeg diskuterede på et tidspunkt, højlydt, med en amerikaner om Barack Obama. Han var republikaner - og er det stadig - og jeg støttede, som bekendt, Barack Obamas reformvilje, og håbede han ville blive præsident. Dette i første omgang fordi jeg ikke mente, at Hillary skulle have en tredie periode i det hvide hus, men også fordi jeg troede mere på Barack Obama kunne reformere det politiske system i USA.
Dengang så jeg ham ikke som det politiske dyr, som mange andre har været gennem årene. Jeg vidste jo godt, at han havde bevæget sig inden for det politiske i en del år, men syntes fornyelsen var åbenbar for enhver. Alle politiske kommentatorer er enige om, at han fornyede valgkampen til præsidentembedet ved at bruge de sociale medier, herunder særligt Twitter og Facebook.
Men den egentlige fornyelse kom aldrig. Supertankeren USA er som stormagt en nation som ikke lader sig vende på en tallerken - og håndteringen af krisen er én sag, men håndteringen af Quantanamo skete ikke nær så hurtigt som enhver med demokratisk sans (og juridisk indsigt) kunne ønske. Med andre ord: overgrebet mod den fundamentale tanke at folk fortjener at kunne komme foran en dommer foregår STADIG...
Dette gjorde jeg opmærksom på via Twitter, og erkendte min fejl.
Den amerikaner jeg tidligere havde diskuteret med sagde, at det ikke gjorde noget, men da jeg insisterede på at han fortjente en undskyldning for nogle af mine formuleringer (i direkte beskeder), skrev han: "You are an honorable man", hvilket betyder: "Du er en mand af ære".
Pænere kan det ikke siges, og jeg føler stadig stor taknemlighed for, at vi nu gensidigt forstår hinanden, men også at han respekterede den direkte og uforbeholdne stil. Det at kunne svare enhver sit ved at opføre sig ordentligt - også over for hvad der måtte betegnes som politiske modstandere - betyder meget. Jeg mener, dybt alvorligt, at vi har alt for lidt af dette i dag i den måde nogle mennesker taler om hinanden.
Kammertonen bør komme tilbage i dansk politik, og det bør handle om emnet frem for den form for personangreb vi oplever i dag. Det være gøre politik til en holdningens og ærens håndværk frem for ussel mudderkastning alene fordi nogle ikke formår at hæve sig over børnehave-tendenserne.
Ganske som der stod i sidste uge på bagsiden af Computerworld. Hvis vi først begynder at forlade grundprincippet om at behandle hinanden ordentligt vil meget være tabt, og det er svært at genfinde den slags værdier når først de er mistet.
Spørgsmålet er, om vi stadig kan nå at blive enige om den slags, eller om menneskesynet allerede har taget skade? Tankevækkende, skulle jeg mene... ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar