Det er lidt morsomt at følge politiske debatter. Jeg har gjort det gennem så mange år, at det næsten lyder som om jeg var 80. Jeg er født i 1973, og dengang havde vi et helt anderledes Danmark. Vi blandede os ikke i alt. Der var klar forskel mellem offentligt og privat liv. Ting vi ALDRIG ville have accepteret, at politikerne blandede sig i - dengang...
Nu til dags er der sket en stor forandring.
En forandring på både godt og ondt - i manges perspektiv mest i dårlig retning...
Dels er politikerne trådt ind på områder, hvor det har skadet familiernes egen råderet, men også fordi områder, der tidligere burde være sket i samråd med danske interesseorganisationer er erstattet i væsentlig grad af EU-lovgivning.
Det sidste først. Det er kun glædeligt, at vi sameksisterer med 20+ andre lande. Det er med til at sikre freden i Europa, at vi taler sammen. Imidlertid går det helt galt når normaltid-sommertid bliver et EU-anliggende - og det samme gælder når områder vi tidligere har reguleret sammen med de faglige organisationer bliver til et ensretningsprojekt UDEN det danske folketing reelt får ret meget at skulle have sagt.
Hele dén debat burde være taget for længe siden. Man fornemmer, at skiftende regeringer har gjort ét når de har orienteret Europaudvalget, og derefter noget ganske andet, når man har bevæget sig i debatterne i EU-regi. Det har mindsket TILLIDEN til politikerne, og medvirket til politikerleden.
Når man overordnet betragter samfundets overgang til en dyrkning af selvet mere end nogensinde før, så kan man ikke undgå, at bemærke, at mens kirken spiller en langt mindre rolle i almindelige danskeres liv, så har det politiske aldrig spillet en større rolle.
Det er som om vi har deponeret vores råderet i hænderne på 179 medlemmer af et folketing, som således får lov til at styre ALT mellem himmel og jord Dette sker så endvidere under en stærkt øget partidisciplin, og lige dér begynder det politiske at ligne det vi kender fra sekternes verden, for de facto bliver det partikontorerne som bliver øverste myndighed for hvad der sker i folketinget.
Skeptikere vil straks gribe ordet sekter, og protestere, men prøv lige at følge med FØR du protesterer, for hvornår var det lige, at tonen i ALLE debatter ændrede sig fra anstændig debat over til valgkamp? Når der stilles et spørgsmål, man ikke bryder sig om, så svares der ofte med: "I gjorde selv ditten eller datten" frem for at forholde sig nøgternt og rationelt til det stillede spørgsmål....
Vi har de politikere vi fortjener. Jo, vi har jo selv stemt dem ind - så lige dér holder den vand. Men hvor stor forandring kan vi egentlig skabe med vores stemme når politikerne selv dumper på kriteriet om 'værdighed' i forhold til det at tage plads i det ærede parlament?
At gøre miljøpolitik til en debat for eller imod kødproduktion er blot ét eksempel på indblanding i privatlivet. Sagt ligeud kan politikerne bare sætte den afgift de vil på de varer de ønsker, at vi borgere bruger mindre af - og så skal vi nok selv bestemme hvordan vi fordeler vores sparsomme ressourcer mellem de udbudte varer... :-)
Når man vil gøre diskussioner om hvem der må få børn, for eller imod omskæring af drengebørn eller for den sags skyld hvorvidt man vaccinerer sine børn til politiske emner, så har det intet at gøre med emnernes selvstændige vigtighed. Før i tiden lavede man en kampagne, som blev sendt på OBS. OBS som værende 'Oplysninger til Borgerne om Samfundet' - i dag et program som kun ganske få iblandt os ser. Dét rykker ved et samfund, når man 'overtager' alting, og mindsker folks egen råderet - og det værste af det hele er, at vi har forrykket os så meget i en negativ retning, at folk i dag slet ikke ser det skred der er sket gennem årene.
Det er dén debat jeg mener vi mangler i samfundet. Vi mangler at genfinde den gode tone, og selv jeg, der betragter mig selv som en engageret samfundsborger, er ved at have fået nok af den manglende respekt, der vises for borgerne. Vores medier er fyldt med mikrofonholdere, der fuldkommen tavst har ladet dette ske, og som i dag nærmest slet ikke forstår hvad kildekritik går ud på, men fungerer som forlængede arme for et politisk system, som er ved at omkalfatre vores land til en bananrepublik, hvor man alene nøjes med himmelvendte øjne frem for at forholde sig både aktivt og passioneret til det værdiskred, hvor værdipolitik i dag er blevet synonymt med politikken omkring udlændinge og integration.
Der var engang hvor kerneværdierne i samfundet var høflighed, anstændighed, imødekommenhed, åbenhed, ærlighed og kærlighed i handlinger og tanker.
Er jeg mon den eneste som er blevet ganske forbavset over hvor meget, der har ændret sig i samspillet mellem samfundet og politikerne? Jeg tror det ikke...
God dag herfra til alle bloggens læsere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar