onsdag den 10. juni 2020

Renovering af skinner på små regionsbaner

Her i Region Sjælland er der flere strækninger, som trænger til en renovering af skinnenettet, og der er en kæmpe diskussion om det kan betale sig at renovere skinnerne på nogle af del-strækningerne. Vanetænkningen har, som altid, rigtig gode kår. Det er blevet politik med bagudskuende analyse af situationen...


Der er brug for at tænke nyt. Helt nyt.

På strækninger hvor der kun køres i en retning ad gangen, hvor skinnerne de facto har præg af en veteranbane, kan man godt fristes til, at tænke tanken om ikke man kunne lave en helt anden løsning. I udlandet har man flere spændende projekter med elektroniske markører i terrænet, som muliggør kørsel med det vi i dag ville kalde en bus.

Den store udfordring er naturligvis VEJRET, for den slags løsninger skal vedligeholdes. Følere skal holdes ved lige, og bliver de ikke det, så kan det ende frygteligt galt. Men det undrer mig voldsomt, at vi ikke inviterer til borgermøder med folk, der rent faktisk véd noget om emnet, frem for, at man sætter et konsulentbureau til at kigge på sagen til timepriser, der virkelig får tegnedrengen til at blive rødglødende...

Det helt store problem på området er naturligvis, at man i årtier har sparet den almindelige vedligeholdelse. Så kommer skaderne, som bliver langt større, fordi man først opdager det, når der er sket endnu værre fejl end hvis man havde taget løbende hånd om problemerne. Dernæst er der så også det indlysende problem her i landet, at vi har opdelt infrastruktur og transportør, så på nogle områder er det BaneDanmark og DSB mens det i andre er BaneDanmark og Regionstog som skal samarbejde. Det kan godt have sine udfordringer, for nogle gange skulle man tro, at transportørerne havde kortsigtede mål for transporten for øje.

HVIS man i stedet samarbejdede langt bedre på kryds og tværs, ville man få nye synergier. Jeg ved, at man i sin tid kørte præcisionsgrupper, men deres mål var samarbejdet om rettidig afgang. Man burde etablere noget lignende på infrastrukturen, således, at der kom enighed om, hvordan de bedste løsninger blev lavet.

Da Metroen blev introduceret i hovedstadsområdet var der ingen grænser for hvilke ulykkesscenarier, man kunne forudse ved tog, der kørte helt uden en lokomotivfører. Det er gået præcis modsat, og været en succes. Indrømmet fordi man havde gjort et godt sikkerhedsledelsesarbejde, men det er noget svært at se behovet for personale på en rute som Tølløse-Slagelse, når man ved selvsyn kan se, at der er store forskelle mellem hvor mange (eller snarere hvor få) der bruger denne forbindelse på nogle tider af døgnet...

Hele miljøperspektivet er i øvrigt også fuldkommen overset. Når der køres med diesel-togsæt på sådanne strækninger, så er det grønne lidt væk, hvis man har en belægningsprocent der er lav. Der er brug for løsninger, som også er grønne, samtidig med at de giver driftsmæssig mening...

Jeg har mine ideer, andre har deres, og det er kun ved at mødes om disse ting, at de gode løsninger kan skabes. Jeg savner dog muligheden for at komme i dialog med regionen om dette, for deres holdning har hidtil været: "Vi har styr på det!" OK, det ser ikke sådan ud, når man lejlighedsvis skal bruge forbindelsen, men det er ingen skam at blive væk, når man ikke er velkommen, vel?

Fortsat god dag herfra til alle bloggens læsere. :-)

Ingen kommentarer: