tirsdag den 30. marts 2021

Landspolitik gør ondt på alle lokalpolitikere i et år med kommunal- og regionsrådsvalg

Uanset regeringens farve, så er der altid lokalpolitikere, som kommer i klemme, når der hver fjerde år afholdes valg til kommunalbestyrelserne og regionsrådene. Det gælder under enhver statsminister, uanset partifarven.

Under nogle situationer kan lokale politikere samarbejde langt BEDRE end i det landspolitiske perspektiv, og andre steder går de lokale temperamenter over optugtelsen, så nogle slet ikke får nær så godt et resultat, som de kunne have fået.

Helt konkret kan det i år meget vel ende som en meningsmåling for eller imod coronahåndteringen. Der vil være mange interessenter, som smider omkring sig med alle mulige påstande, og det er bestemt ikke alt, der er lige troværdigt. For nylig var der nogen, der omtalte en rapport, som om den var troværdig ift coronahåndteringen. Når man så nærlæste artiklen, så startede man med at sidestille corona med influenza.

Beklager, men den slags bør man kunne gennemskue, hvis man har bare en lille smule viden om kommunikation. Afsender, modtager, budskab, datagrundlag, udgiverens interesser er bare overfladen af god kildekritik. Hvis man ikke kan gennemskue noget, der er så nemt at se igennem, så vil man blive kastet fra tue til tue af hvad som helst... :-)

Anyway, der er udfordringer forude for lokalpolitikerne. Der er gamle regnskaber, der skal jævnes, og det bliver interessant at se, hvor mange borgermøder og øvrige debatter, der egentlig kommer før der evt. kunne komme en ny nedlukning. Med en valgdato i november er det en vintermåned, og vi ved aldrig hvor godt - eller skidt! - det går med vaccinationerne i en tid, hvor vi dels er blevet forsinkede af pauseringens fortsættelse i yderligere tre uger.

For slet ikke at tale om effekten af landspolitiske vinde, som KAN blæse over på folks opfattelse af lokale politikere. Du kan samarbejde eminent med politiske kolleger, men hvis vælgerne ikke ser dette, men ser noget andet, så koster det på valgresultatet. Det er yderst vigtigt at huske i sin valgkamp, hvis man gerne vil forbedre sine stemmetal.

Men uanset hvad skal alle læserne ønskes en rigtig god påske. Tak fordi I følger med her på bloggen. Nyd ferien, og send en varm tanke til dem, som må arbejde gennem påsken, fordi de fungerer i stillinger, hvor de ikke bare kan holde fri sammen med deres familier...

1 kommentar:

Henrik V Blunck sagde ...

Det er i øvrigt en vigtig pointe, som de fleste lokalpolitikere alt for ofte glemmer, at genvalg opnås ved at være synlig MELLEM valgene. Det er netop fordi alt for mange byråds- og regionsrådsmedlemmer kun skriver læserbreve op til tre-fire måneder før valget, at folk ikke kender dem.

Man skal fejre sine succeser, og det gælder også når man opnår vigtige resultater. Man skal ikke være bange for, at 'prale' med sin indsats. Det er måske kun en ud af tre gange, folk overhovedet bemærker et indlæg, så det kan NÆSTEN ikke siges for tit. Vil du gøre en forskel i lokalpolitik, så skal du markere dig!

Selv tak - det koster gratis! :-)