Har du brug for en ny mobiludbyder?
Telmore Mobilabonnement med Play

tirsdag den 17. august 2021

Lavthængende frugter - del 1 - indlægssedler i medicinpakker

I en tid hvor alle taler om miljøet, så er der faktisk løsninger, som ligger lige til højrebenet. I denne serie, som jeg har valgt at kalde Lavthængende frugter vil jeg dele flere af disse ting, som er til at gennemføre straks.

Alle kender frustrationen med det spild af papir, som sker hver eneste gang vi henter medicin på apoteket. Der følger samme indlægsseddel med hver eneste gang, og det er ikke alene spild af ressourcer - det er også miljømæssigt uklogt.

Sæt en QR-kode på pakningen i stedet for

Det ville være langt mere logisk, at sætte en QR-kode på pakningen. Alle har mobiltelefoner af typen smartphones, og selv for dem uden denne type telefon, så vil alle kunne hente indlægssedlen og læse denne på skærmen, hvis der skulle være behov for det.

Når man allerede har fået vejledning fra sin læge om brugen af medicinen virker det noget formålsløst, at skulle pløje sig igennem de lange tekster, som disse indlægssedler udgør. Jeg har aldrig forstået det, og i disse tider, hvor vi søger at minimere spild, var det et oplagt område, at tage fat på.

Skulle det vise sig, at det er et EU-krav...

Skulle det vise sig, at det er et EU-krav, så er det på høje tid, at den danske regering mander sig op. Det må være slut med, at implementere EU-forordninger helt ukritisk - så fik vi da lige barberet dén ged. Hvis EU skal være en del af løsningen af de globale udfordringer, skal de ikke videreføre tossede ting bare for princippets skyld, vel?

Fortsat god aften herfra. :-)


Ingen kommentarer: