tirsdag den 2. februar 2016

Socialdemokraterne er sure

Man kan på Jyllands Posten online konstatere, at Socialdemokraterne er sure efter Clement Kjersgaard interviewede deres formand, Mette Frederiksen, forleden. I artiklen Socialdemokraterne raser: Er Clement Kjersgaard sprunget ud som politiker? nævnes det, at man nu vil have DRs ledelse på banen i sagen.

Krasnik har været i en lignende situation når politikerne tager sig mindre heldigt ud på skærmen, og man må spørge sig selv om spindoktorerne sover. Jeg skrev faktisk følgende tweet for et par timer siden:
Har spindoktor drukket af natpotten? Erkend dog ny kurs, og kom videre. De hepper gerne når V står for skud #dkpol
Der er noget rivende galt, når man ikke vil tale klart dansk, og besvare de konkrete spørgsmål, der blev stillet. Hvis man kigger interviewet efter, vil man hurtigt opdage, at både Lars Løkke Rasmussen og andre har fået præcis samme udfordringer, så der er ikke tale om nogen kampagne rettet specielt mod Socialdemokraterne.

Faktisk kan man godt undre sig over, hvorfor det gør så ondt på politikerne, at man endelig har nogle journalister, der er værd at se på. Det er som om man hellere vil have mikrofonholdere til indstuderede spørgsmål, end forholde sig til pressen som fjerde statsmagt.

En ukritisk presse passer fint i lande hvor partierne er topstyrede, og det er måske her hunden ligger begravet. For vi har alle læst hvordan baglandet i forvejen har undret sig over, hvorfor Socialdemokraterne lagde stemmer til L87 når regeringen i forvejen havde sit flertal. Man er så ivrig efter at 'være med' i forlig, at man til sidst ender med at ligne hinanden til forveksling. Dét forhold er bestemt ikke hverken Clement eller Krasniks skyld - det er politikernes skyld, fordi de fremstår som folk der meler egen kage, mens de kun plæderer uenighed op til valgene.

Man har snart kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti som uenige partier, mens resten snart kan være ét fedt. Dét har bidraget til politikerleden, og det er præcis dét man bør gøre noget ved, hvis man turde granske hjerter og nyrer, som man siger.

I fordums dage kørte man politiske grundkurser hvor man øvede diskussionen og debatten, og hvor det var vigtigt at skole folk i deres egne doktriner, så de kunne svare for sig. Det ville klæde en politiker at erkende, hvis de havde begået en fejl, men selv det tør de ikke, og det var da tankevækkende, at en udtalelse 1½ år før af selvsamme person skulle være korrekt, hvis det også nu var korrekt, at man kunne 'gå til kanten af konventionerne' ved en stramning som var tre gange skarpere...

Hvis man havde undladt at gå videre, var interessen forsvundet, og man kunne komme videre, men nu hvor man insisterer på at protestere risikerer man, at endnu flere folk ser interviewet med endnu større tab til følge.

Undskyld mit danske, men så har en medierådgiver altså drukket af natpotten, hvis ikke man kan se, dette er et selvmål af de helt store...

Ingen kommentarer: