Det er ganske fair, at man i politik kan være uenige om konkrete sager. Sådan er politik. Det er nærmest mere overraskende, hvis man er enig med nogen som helst. Dog skal man lede længe efter en misforståelse som den Rasmus Jarlov (C) har fået lov til at præsentere i Ræson i artiklen du kan læse her: http://raeson.dk/2017/absurd-at-se-df-paa-hold-med-vestens-modstandere-i-oestaf-rasmus-jarlov.
Det første man lærer på et kommunikationsstudie er, at lave en undersøgelse af sine kilder. Hvis det ærede folketingsmedlem fra Konservative havde gjort dette, havde han fundet ud af, at Marie Krarup rent faktisk er sprogofficer i russisk, og således rent faktisk TALER sproget. Hr. Jarlov gik den merkantile vej, hvilket der ikke er spor i vejen med i øvrigt. Dog klinger det lidt hult, når man kritiserer en person, som ikke har haft behov for oversættelse for at danne sig sine egne meninger...
Det næste man lærer er dels også at læse den tekst, der henvises til, og emnet er behandlet i min tidligere artikel på den private blog med titlen "Har vi misforstået russerne?". Man lærer endvidere også, at motivfortolke, for hvad er mon Rasmus Jarlovs ærinde? Dét kan der skrives meget om, men tonen er såvel på SoMe som andre steder skærpet efter Ole Stephensen stiller op i samme kreds, og man KUNNE derfor mistænke Rasmus Jarlov for, at ville skabe noget, der kunne ligne et martyrium i det konservative bagland, han bagefter kan bruge til at trække offerkortet når eller hvis han mister sit mandat ved næste folketingsvalg.
Det stiller Rasmus' analyse i et helt nyt lys, ikke sandt? :-)
Det kan også anbefales, at læse artiklen Programmet Danskerne i Rusland på DR på min private blog.
De uenigheder der er internt mellem partierne udstiller en borgerlig regering som dybt inkompetent, og ingen af blokkene har noget at lade hinanden høre for, for de opfører sig til tider lige grumt i begge lejre. Bagefter undrer de sig over, at politikerleden aldrig har været større?
I en tid hvor den amerikanske præsident, Trump, handler som en flodhest i internationale relationer, kunne jeg ikke rigtigt forestille mig, at der kun findes sort eller hvid sådan som Rasmus Jarlov gerne vil fremstille det. Han vil sikkert også synes meget lidt om Oliver Stones' interview-serie, hvor der præsenteres en interessant vinkel på selve personen Putin, men her ville de fleste nok - ganske berettiget - mene, at Oliver Stone for længst har bevidst, at han godt kan holde styr på både kildekritik og sin sans for rigtigt og forkert i sine dokumentarer.
Nu vil jeg lukke ned for politik for denne uge, og glæde mig over, at min ældste niece bliver gift i morgen. Så kan skuespillerne i det store demokratiske skuespil gøre som de lyster - hvilket de jo nok også ville gøre alligevel... :-)
God weekend til alle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar