Når jeg i dag vil beskrive den politiske blog som medie, så er det ikke for at dele banaliteter med jer, kære læsere. Dog er der nogle grundlæggende ting, vi skal have helt på plads for, at vi begge forstår hinanden. Du som modtager, læser, og jeg som afsender, ham med pennen på bloggen.
En politisk blog er ikke en prædikestol
Vi har alle holdninger til politik. Ellers skrev jeg ikke på bloggen, og du læste den heller ikke. Så vi har en interesse for politik. Om vi altid når til de samme analyser af det, som sker, skulle meget nødig være fordi vi lader os farve af vores egen holdning til tingene, men skulle - i en idealverden - gerne være fordi vi ræsonnerer forskelligt.
For nogle er tanken om, at der ER forskel mellem rige og fattige på grund af prioritering nærmest helligbrøde. Ikke desto mindre kan enhver konstatere, at hvis fire forskellige mennesker får 5.000,- tilbage i skat vil de reagere vidt forskelligt på det beløb, som er på vej ind på kontoen. På det individuelle plan, må de derved anerkende forskellen, men når det så kommer op på nationalt plan, er de alligevel uenige. Det handler om en meningsforskel - og det er der ikke ret meget at gøre ved.
Min opgave er i hvert fald ikke at forandre denne reaktion. Blot gøre opmærksom på dens oprindelse, og så vælger du selv om du læser med, eller vælger at bruge tiden på noget andet, som i øvrigt kan være nok så fornuftigt. [Glem ikke, jeg er et lunt menneske med en anerkendende tilgang til tingene, så jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvis uenighederne bliver for meget for nogle mennesker. :-)]
En politisk blog er ikke til sure budskaber
Det kan være svært at præsentere hø som om det var guld. Så er det sagt!
Ikke desto mindre må vi bare erkende, at sure overskrifter ikke tiltrækker nær så meget opmærksomhed som positive af slagsen. Dog skal man så også være klar over, at der er forskel på et provokerende spørgsmål [som da jeg forleden spurgte om nogen havde drukket af natpotten], og så at præsentere sure indlæg.
Provokationen skaber opmærksomhed, men spørgsmålet skulle meget gerne besvares sobert i selve artiklen. Selv de argeste modstandere af mine argumenter må erkende, at deres kommentarer er blevet offentliggjort, og de har fået et høfligt svar.
En politisk blog er ikke regeringens (eller en oppositions) talerør
En politisk blog skulle gerne sætte nye tanker i gang hos læseren. Der skal bringes nuancer ind i debatterne, som bidrager til en bedre forståelse af hvad politik egentlig går ud på. Selv Mogensen & Kristiansen (med Tirsdagsanalysen) eller Besserwisserne er ikke nok til at vise alle nuancer. To timers tv om ugen er naturligvis bedre end nogensinde, men der ER også sager, som ikke kan bringes, fordi TV2 News hurtigt ville blive beskyldt for 'at være efter' enten regeringen eller oppositionen, hvis de gik lige så meget i dybden med enkeltsager, som nogle af os politiske bloggere gør.
Konklusion
Man kan altid diskutere hvordan en blog er skrevet. Jeg skriver som jeg gør, og det håber jeg læserne er tilfredse med. Jeg er upolitisk i den forstand at jeg ikke er medlem af noget parti overhovedet. Jeg har tidligere været medlem af flere af borgens partier, men jeg er ikke typen som fordyber mig i historieskrivning. Jeg ser fremad, og mit inderste ønske er, at samfundet kan bevæge sig fremad i en retning som er til gavn for os alle - og jeg håber med denne blog at kunne bidrage til, at dette sker blandt andet fordi jeg har blandet mig med nye vinkler på gængse debatter.
God weekend herfra til jer alle. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar