Når et budskab er tiltænkt positiv vurdering på et socialt medie som f.eks. Twitter, så kender vi alle reaktionerne, som kommer pr. autopilot. Selvom alle ved, der kun er 140 tegn til rådighed, så kan du være evigt forvisset om, at der nok skal være dem, der vil sabotere dit budskab, og læser det ind i en fuldkommen irrelevant kontekst.
Hvad kan man gøre ved den slags?
Hvis du mentalt har dette billede af chimpansen med fingrene i ørerne, så er du nået langt.
Vedkommende VIL misforstå dig, og hvis man vil det, så kan intet formuleres, så dette undgås.
Det siger jeg ikke for at bortforklare ens rolle som afsender. Det er klart, at kommunikation afhænger af både afsender og modtager i forhold til det konkrete budskab. Engang imellem gør det dog tingene en anelse nemmere, hvis vi fra starten af erkender, at vi ikke kan gøre alle tilfredse.
Jeg kan ikke gøre en DF'er glad, for jeg bryder mig ikke om deres retorik. Ganske som andre med andre politiske opfattelser sikkert synes jeg er en komplet idiot, så lever jeg fint med, at vi aldrig bliver fuldkommen enige med hinanden. I et land med 5 millioner indbyggere, vil der altid være nuancer mellem vores opfattelser.
Det jeg til gengæld, nu hvor flere af jer begynder at komme hjem fra sommerferier, gerne vil appellere til er dog, at vi i det mindste FORSØGER at forstå hinanden med de bedste intentioner i vores kommunikation med hinanden - uanset om vi er enige, og uanset om vi nogensinde bliver det.
God dag herfra. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar