tirsdag den 14. april 2009

Kedelig åbningstale

Lars Løkke Rasmussen har opnået en rekord. Jeg har fulgt politik siden Poul Schlüter-æraen (hvor jeg dengang var en lille fyr på 7-8 år der så TV-avisen på DR1 som var det eneste vi havde dengang), resten har jeg set enten på film eller i historieundervisning, biografier mv.

Lars Løkke Rasmussen er den til dato MEST kedelige taler nogensinde. Han får selv Per Stig Møllers værker til at minde om den rene pop-literatur... :-)

Lars Løkke lider af to meget alvorlige mangler:


  • En behagesyge

  • En monotoni



Behagesyge dur ikke i politik!
Lars Løkke vil gerne være altfavnende, men han mangler at tage skeen i den anden hånd. Undskylde og erkende sin dumhed da han som finansminister talte om en midlertidig krise, og så derfra nå til et punkt hvor han både virker menneskelig og som en mand der egner sig til ledelse.

En dygtig leder ERKENDER nemlig sine fejl, fordi det giver mulighed for at komme videre. Ved at undgå de emner hvor han har dummet sig har Lars Løkke selv leveret ammunitionen til yderligere modstand imod sig selv.

Han vil aldrig kunne rejse sig fra dette kedelige perspektiv medmindre han begynder at LYTTE til kritikken, og tage den alvorlig. Han kan ikke "spinne" sig ud af den modstand der er opstået efter sine fejl, og derfor vil det kræve HANDLING at få gjort noget ved det.

Monotonien
Han trænger VOLDSOMT til et talekursus. Han er så KEDELIG at man bestemt ikke skal lytte til talen, hvis man er den mindste smule træt. Han kan bringe én i alfa-level på ingen tid.

Hvis han begyndte selv at tro på det budskab han leverede ville han nok blive mere overbevisende. Jeg forstår godt hans dilemma når han skal levere materiale som kan passere støttepartiets bord uden at rykke alt for meget ved båden.

Præcis dérfor vi har brug for et valg... :-)

Ingen kommentarer: