I en verden som den danske, hvor en vestsjællandsk kommune betaler 7,3 millioner for mandsopdækning med 18 mand af en farlig mand, og sagerne ikke er enkeltstående (http://www.tv2east.dk/artikler/18-ansat-til-passe-en-sindslidende - http://www.tv2east.dk/artikler/psykisk-syg-kvinde-har-kostet-60-millioner - http://www.tv2east.dk/artikler/psykiatrisk-patient-farlig-til-sygehuset), så vækker det en vis harme, at regeringen nu vil lægge loft på folk der passer egne syge børn.
Jeg er klar over der i de tilfælde hvor forældre selv kan passe deres børn, er tale om blandt andet handicappede børn, og tilhører en anden gruppe.
Men det skal være slut med kassetænkningen!
Når der i sagen om den mandsopdækkede unge mand tales om, at der på landsplan måske er 100 lignende sager, så taler vi altså om næsten en milliard kroner, som man IKKE sparer på.
Men når den enkelte familie vælger at passe eget barn frem for dyre pasningstilbud, så skal der, ifølge regeringens snæversyn, anlægges et loft på lønkompensationens størrelse?
Det SKRIGER til himlen med den slags manglende logik...
Der er talrige sager, hvor folk med problembørn får pasningsordninger til mange hundrede tusinde kroner. Hvorfor der ikke skabes kombi-løsninger i samarbejde med dem som gerne vil medvirke til pasning af egne børn kan kun skyldes én ting: kassetænkning.
Derfor skal der ryddes op i det system frem for at jagte den enkelte familie, som faktisk gør samfundet en tjeneste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar