Jeg har berørt emnet før, men det er tankevækkende hvor lidt politikerne lytter til befolkningens skepsis - ikke kun over for EU, men generelt over for de strategier vi bruger i alle internationale fora.
Vi har for længst konstateret, at vi er helt fremme i skoene i NATO. Her har vi sågar valgt både det dyreste, men også det mest budgetmæssigt usikre, fly til at understøtte vores luftforsvar flere årtier frem i tiden. Når USA kalder, så er der ikke tid til eftertanke, men så hastes forslagene igennem folketinget og/eller forsvarsudvalget. Så skal der ske noget. Her følger vi så absolut Fogh-doktrinen, og enhver tvivl fejes af bordet af den blå regering. Det så vi senest ved lukningen af Irak- og Afghanistankommissionen under påskud af, at det 'kun var politisk drilleri'.
Så mente man dén ged var barberet!
Når det gælder EU, så er det jo, som jeg før har sagt, ganske tankevækkende, at selv statsministeren påstod at ville lytte til den tydelige skepsis, der udløste et nej 3. december 2015. Dén aften var der ingen der troede på ham, og de fik ret. For pludselig var der en Brexit-afstemning man kunne afvente, og så kunne den danske debat vente. Hvad skal man dog også med de besværlige danske vælgere, der ikke bare gør som vi beder dem om?
[For fuldstændighedens skyld må jeg indskyde, at jeg faktisk selv stemte JA 3/12-15, men jeg har demokratisk sans nok til at kunne se sagen udefra, og anerkende, at et flertal af befolkningen trods alt valgte et NEJ. Blot for god ordens skyld.]
Når det så gælder FN, så er der så mange ligegyldige pælep*ssere, som går op i alt fra om mænd må omskæres til ligegyldige fordømmelser af diktatorer. Ligegyldige fordi de pågældende diktatorer vil blæse på fordømmelsen.
Hvordan var det lige, at Cuba-problematikken blev forbedret? Ved at en nytænkende præsident - Barack Obama - turde indlede samtaler med landet. Nu havde årtiers boykot ikke virket, og dér havde han jo ret.
Når det gælder politikernes ageren i udenlandske fora, så mistænker man, at der tales med dobbelt tunge. Man siger ét herhjemme i landet, hvorefter man tager ned, og siger - med en vis Humphrey-stil - "don't worry. We'll fix it!" til udlandet. Bagefter tror man, at man kan sælge hvad som helst for en befolkning, som sikkert ikke kan gennemskue hvad der foregår...
Hvis jeg havde været til konspirationsteorier, så må jeg indrømme, at jeg er skuffet over det skuespil vi ser i dansk politik. Der skal strammes GRUNDIGT op, hvis politikerne vil mindske politikerleden, og forbedre deres position i samfundet...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar