Det snarlige valg i USA

Man kan ikke opretholde en politisk blog uden samtidig at nævne det snarlige valg i USA. Der er rigtig meget på spil, og tingene rykker sig i denne slutspurt i et tempo, så man virkelig skal holde tungen lige i munden. Republikanerne er smaddertrætte af Trump, men griber alligevel chancen da der kom nye diskussioner om Hillary Clintons e-mails. Det har været en parodi at se på.

Ganske som Messerschmidt-skandalen ikke har været spor køn for hverken Morten Messerschmidt eller partiet Dansk Folkeparti, så er der bare nogle ting, som skal fungere, hvis man vil tages seriøst i dansk politik.

Jeg har allerede ønsket Morten rigtig god bedring på Twitter - og jeg mener det virkelig. Jeg håber han genfinder energien, men jeg har også fuld forståelse for, at han skal have ro på det personlige plan for at kunne komme ovenpå.

Til gengæld har jeg ikke spor forståelse for når Peter Skaarup stiller sig op på Debatten på DR2 og forsøger at tale udenom med påstanden om, at det skulle være EU-systemet som var skyld i, at DF nu befinder sig i en af de største kriser siden de blev grundlagt i midten af 1990'erne.

Vi er ikke i børnehaven mere, og det er på høje tid at vi får en langt bedre tone i dansk politik. Vi er tilbage til situationen hvor alle råber om stramninger på udlændingeområdet, som vi havde det tilbage i 2011 før Helle Thorning-Schmidt blev Danmarks første kvindelige statsminister. Denne gang ovenikøbet med et Socialdemokrati som nu er parat til brede forlig på området med aftaler med blå blok!

Allerværst blev det, da SF kom med et nyt udspil, hvor de bestemt ikke påtalte de medier som kaldte dem for strammere, for det var egentlig en god position for at fiske stemmer, troede man. Til gengæld fik de personer, som protesterede svar på tiltale fra flere sider.

Jeg mener det er på tide, at rød blok sætter sig ned, og får en rigtig god snak - på tværs af partiskel - om hvilken profil man vil præsentere danskerne for ved næste valg til Folketinget. Det gav jeg udtryk for med dette tweet:

Folk, der kender mig, vil vide, at jeg har en meget pragmatisk tilgang til tingene. Jeg har intet imod, at folk kan være uenige. Der skal naturligvis være forskel på de enkelte partier, for ellers kunne de lige så godt forene kræfterne. Til gengæld skal man også lære at samarbejde, hvilket jeg også tidligere i år har været inde på her på bloggen.

Hvis man ønsker at genvinde regeringsmagten, så skal de enkelte presseafdelinger og partiernes folketingsmedlemmer kunne genfinde en ordentlig tone - og være klar over, at alliancer ikke holder evigt, hvis man sviner sine venner til.

Så lige så grim som den amerikanske valgkamp har været, så kan man også sige, at vi danskere ikke har spor at lade amerikanerne høre for. Den seneste debat mellem Rasmus Jarlov fra de Konservative og Line Lazarus, der er ramt af kontanthjælpsloftet er også en grim sag. Du kan læse om det på Avisen.dk hvis du ikke har fulgt med via Twitter.

Rigtig god weekend herfra.