onsdag den 2. august 2017

Er det ved at gå op for regeringen, at Trump IKKE er helt normal?

Vi roser os gerne af, at være en af USAs stærkeste allierede, og til festtaler kan det være nok så hyggeligt. Ikke desto mindre synes man efterhånden også, at man gerne måtte begynde at forholde sig til den massive kritik af Donald Trump vi ser overalt i medierne. Det ER ikke spin det hele, som man i V-LA-K regeringen synes at have antydet...


Først fik vi budskabet, at man lige skulle give ham en chance. Da Lille Lars kunne få lov til at trykke præsidenten i hånden virkede det heller ikke som om artikel fems musketer-ed i NATO gav meget rum for et mindeligt skænderi mellem venner.

Man vil gerne give indtryk af, at man fra regeringens side har sagt fra, men som så meget andet regeringen roder rundt med, så ligner det tom snak frem for handling!

Senest så vi det også med F-35 skandalen. Den forbigås mere eller mindre i tavshed. Man kalder det sommerferie, og man håber, at folket har glemt alt om dette inden MF'erne skal møde folket ved et folketingsvalg.

Det er på høje tid, at politikerne begynder at tage folket alvorligt. Man kan ikke fortsætte den elitære tankegang, hvor man ser bort fra kritikken i et levende demokrati!

Sjovt nok har vi hele vejen op gennem historien set, at dem, som advarer imod overgreb i semi-totalitære regeringer er blevet ugleset på grund af deres kritik. Mange af dem er først blevet valideret når det ER gået galt - og det skulle man gerne undgå, hvis politikerne begyndte at lytte til den virkelighed, som faktisk koster os skatteborgere store formuer.

Så mon ikke resten af sommerferien burde bruges på at nytænke Europas forhold til USA i denne tid? Det ville klæde regeringens medlemmer at de begyndte at tage politik alvorligt. Det burde handle om holdninger, og at man giver gode venner en skideballe når denne er passende reaktion, også selvom det ikke altid er populært.

God dag til alle bloggens læsere. :-)

Ingen kommentarer: