Det er blevet populært, at tale om den 'moderne skole' - ideen skulle være, at man ikke begrænser sig til stavning og matematik, og i den forbindelse nævnes 'den sorte skole' som om det var forældet at kunne sine regnearter og kunne stave korrekt.
Vi kan snakke udenom alt det vi vil, men det er et minimumskrav at man - efter endt folkeskole - kan regne og stave, hvis vi skal gøre os forhåbning om bagefter at kunne fylde yderligere viden på de unge mennesker. Det gælder både erhvervsfaglige uddannelser, men så sandelig også de akademiske.
Vi ser det overalt.
Overskrifter på mediernes hjemmesider med tydelige fejl. Salgsbrochurer med stavefejl og en grammatik og et ordforråd, der lader en hel del tilbage at ønske.
Hvordan kommer vi videre?
Vi skal turde stille krav til elevernes læring. Hvis underviserne ikke i første omgang anerkender, at fagligheden starter med nogle grundlæggende færdigheder, når vi aldrig videre...
Vi kender alle svanesangen, for autopilot-reaktionen er ofte spørgsmålet: hvad gør vi så med de ord- og talblinde? Dem HJÆLPER vi til at blive bedre er det professionelle svar. :-)
Jeg har en barndomskammerat som var ordblind, men han kæmpede sig igennem en kontoruddannelse i offentlig administration - og INTET er umuligt for dem med viljen.
Hvordan skal vi formidle lysten til at finde viljen, hvis vi ikke selv tror på, at der ER værdi i at have sin faglighed i orden? Dét må være opgaven for skolen. At anerkende, at der er et problem, og turde sige det klart og tydeligt.
Ingen ønsker en hård skole hvor eleverne mister lysten til at lære!
Derimod håber alle på en konsensus om, at vi skal turde kalde en spade for en spade. Når noget ikke er godt nok, er der rum for forbedring - og så skal man gøre en indsats. Man kan ikke lege sig gennem livet, og det viser sig jo, at man bagefter bliver stolt af sig selv, når man kæmper sig forbi forhindringerne, så hvorfor ikke give alle en fair chance for at udvikle talenterne i et miljø hvor vi stiller krav, men til gengæld også skaber et samfund hvor mulighederne bliver bedre, fordi man ikke bare overlader det til skolen at tage sig af læringen, men også tager et personligt ansvar for at støtte lærerne hjemmefra.
Alt starter i familierne - og derfor MÅ der engang imellem bankes i bordet når det politiske system ikke tør skære igennem.
God september til alle. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar