I en tid hvor nogle partier er begyndt at tale en del om tilskud til repatriering, så er der en lille detalje, som mange af dem har overset. Ligesom integratonsydelsen kom til at påvirke danske statsborgere, som havde opholdt sig et år i udlandet, så vil et tilskud til repatriering skulle gælde alle borgere.
Man kan ikke lovgive for enkelte borgere - siger man...
For her vil vi stensikkert komme til at se forskelle, hvor loven godt kan gennemføres for enkelte borgere - og så vil integrationsydelsen de facto blive til et klasseeksempel i dårligt lovarbejde.
Man kunne også sige det på en anden måde: man sjusker med integrationsydelsen, fordi det samtidig bliver en spareøvelse, mens man modsat gerne vil undgå, at en generaliseret lov om tilskud til repatriering bliver skrevet på en måde, så folk, der måtte ønske helt at forlade Danmark endelig ikke får mulighed for det.
Der er nogle mennesker man tydeligvis gerne vil af med - og det er uanstændigt.
BTs chefredaktør leverer nemlig også et interessant perspektiv om statsministerens nytårstale om ghettoerne i artiklen Jens Grund: Frihedsrettighederne gælder også i ghettoer. Dansk politik mangler anstændighed, og vi mangler, at flere politikere begynder at løfte stemmen om den retorik, som er kvalmende for at sige det pænt.
Direkte adspurgt vil jeg sige, at jeg er virkelig glad for jeg er flersproget, for med engelsk og fransk på modersmålsniveau og det tyske til husbehov, så er jeg ikke låst fast til et Danmark, der de seneste år har forandret sig SÅ voldsomt, at jeg lejlighedsvis skammer mig, når jeg ved, at mine dejlige børn en dag vil stille spørgsmål til mange af de ting de hører.
Vi mangler simpelthen at finde tilbage til kernen i danskheden her i landet. Det handler ikke om, hvorvidt der er kylling- eller svinekød i frikadellerne, vel? Egoismen stortrives og ligegyldigheden over for hinanden er ved at overtage samfundet. Det MÅ og SKAL der gøres noget ved, for vi kan ikke leve med den dobbeltmoral, som gælder når der vedtages politik, som mangler selv det minimum af anstændighed vi gerne vil kendes på ved festlige lejligheder...
God dag herfra til alle bloggens læsere. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar