Velkommen på den anden side af nytårsaften. Nu er vi nået til et nyt år. 2018 er i gang, og nu skulle man tro, vi kunne se frem til et nyt år med forhåbning om et bedre arbejdsmiljø i dansk politik...
Traditionen tro har statsministeren, Lars Løkke Rasmussen, nu afholdt sin nytårstale. Det var noget af en skuffelse, for at sige det pænt. Der er meget snak, men særdeles lidt visioner over det, Lars Løkke Ramussen formår at præsentere i årets nytårstale.
En nytårstale burde indeholde visioner. Lars Løkke Rasmussen har ikke mange varer på visionshylden. Det handler næsten altsammen om udlændingestramninger og skattelettelser. En videreførelse af strategien fra 2017, og alt for lidt fornyelse.
Rent retorisk betragtet er det en ren tilståelsessag, at Venstre, Liberal Alliance og de Konservative tydeligvis er så indbyrdes uenige, at statsministeren primært er fokuseret på, at holde regeringsprojektet flydende end at byde ind med noget, som kunne forandre Danmark til det bedre. Årsagen er naturligvis regeringens støtteparti, som på alle måder holder regeringen i en benlås når det kommer til at træffe fornuftige beslutninger.
Hvis ikke Dansk Folkeparti er enige, så når regeringen ingen vegne - og i hvert fald ikke så længe de ikke tør udfordre grundlaget for at være i regering...
Hvis man skulle give talen en overskrift, så lugter den mest af alt af et valgoplæg. Fyldt med banaliteter og ligegyldigheder, som bestemt ikke stikker nogen speciel kurs, men afslører, at kejseren er nøgen for nu at bruge et metafor fra eventyrenes verden.
Godt nytår - og rigtig god uge til alle bloggens læsere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar