Vores forbrug af fossile brændstoffer KAN blive den væsentligste geopolitiske faktor - hvis vi tør!

Vores forbrug af fossile brændstoffer KAN blive den væsentligste geopolitiske faktor - hvis vi tør! Mange har talt om, at gøre os uafhængige af olie, men når det kommer til stykket, så ligner det, at vi skubber snebolden videre til kommende generationer.



Det er en væsentlig faktor i forhold til både miljø og klima, men sandelig også de politiske trusler vi alle kender...

De vedvarende energikilder KUNNE erstatte en væsentlig del af vores energibehov. Det handler alt sammen om prioriteringer. Vi ved, at vi skal gøre noget ved dette, men der har i årtier manglet en reel politisk vilje til denne omstilling.

Jeg stillede allerede i maj 2016 (for over to år siden) spørgsmålet om dette i artiklen L185 - slutningen på den grønne omstilling?

Dengang var Alternativet det ENESTE parti, som stemte imod regeringens lovforslag om at standse tilskuddet til solceller under påskud af, at det var en ordning som ville blive 'for dyr'... Alle andre partier støttede regeringens argumentation, og det satte flere ting i perspektiv. Alle TALER nemlig om et bedre miljø, men når det kommer til stykket, så er det tomme ord og hule løfter.

Man vil pokkers gerne bruge en del af det famøse råderum på skattelettelser, men nægter, at bruge penge på noget, som kan forbedre vores liv her på planeten.

Først til det gode. Der ER allerede sket væsentlige positive ændringer i vores vandmiljø. Det har mange bydele kunne fortælle om, for i dag er der områder der kan bades i, som tidligere var påvirkede af forurening. Det ER positivt, at man har ryddet op disse steder.

MEN, når man samtidig har set Kurs mod fjerne kyster på TV2, vil man også have opdaget, at f.eks. mikroplast er en kæmpe trussel mod vandmiljøet set på globalt plan. I østen er der områder hvor hele bydele er skraldespande for brugt plastic - og det VIL kræve internationalt samarbejde at få ryddet op.

Det internationale samarbejde kommer aldrig, hvis ikke vi har modige politikere (herunder især ministre), som TØR gå ud og tale miljøets sag. Der SKAL ændringer til, og processen skal starte et sted.

Det er så nemt at ØNSKE sig til et bedre miljø, men der må konkrete ændringer til, hvis vi vil løse problemerne og forbedre klimaet. Så selvom det lyder godt at sætte mål i 2030 eller 2050, så sidder vi altså stadig om et par årtier med samme problemer, hvis ikke vi kommer i gang. Det er nu, at man skal nægte at tage imod penge fra olielobbyer, hvis man vil være uafhængig af de fossile brændstoffer. De politiske mål skal gennemføres både nationalt og internationalt, og det kræver handling.

Spørgsmålet er bare: hvem har modet til at tage fat på disse vigtige problemer?

God weekend herfra til alle bloggens læsere. :-)