tirsdag den 18. december 2018

Julefreden forhindrer udskrivelsen af et valg...

Ingen kan være i tvivl om, at der er valg i luften. Vi kunne i går se på Indefra med Anders Agger, at formanden for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, sagde, at man ikke ønsker et valg i december, hvor æbleskiver og gløgg præger stemningen. Men...


Der er heller ingen tvivl om, at man ikke får nogen resultater, hvis statsministeren, Lars Løkke Rasmussen, tøver ret meget længere. Fra maj starter det nye ferieår, og pludselig går der sommerferie i folks tanker.

Det kan med andre ord godt betale sig at tænke strategisk fornuftigt, når man alligevel ved, at juni 2019 er deadline for et valg. Man kan lige så godt få renset luften, og se hvor de enkelte partier lander efter et valg. Jeg har længe plæderet for et valg her på bloggen, og før eller siden er Lille Lars fra Græsted nødt til at trykke på knappen.

Nu hvor selv de Konservative har meldt ud hvad de ønsker, og Liberal Alliance fortsætter sin negative tone om manglende ambitioner, så er der spænding i luften. Nogle partier har ifølge meningsmålingerne udsigt til at vinde ved et valg, mens andre - lige så logisk - har udsigt til at tabe mandater ved et valg.

Det bliver alt sammen meget spændende, men foreløbig er der vist kun tilbage at ønske alle en rigtig Glædelig Jul samt et Godt og lykkebringende nytår. :-)

Ingen kommentarer: