torsdag den 17. januar 2019

Når talgymnastik bliver en farce

Det er ganske interessant, at der stilles spørgsmål om finansieringen af regeringens sundhedsreform. Regeringspartierne (Venstre, Liberal Alliance og Konservative) vil naturligvis påstå, at det er fordi man er politisk uenige om målene i reformen, men er det den fulde forklaring?


Vi har gennem årene fået kastet ganske mange påstande i hovedet, når vi følger med i nyhederne - og dette uanset om man følger med på radio, tv eller via internet...

Først sparer man et par milliarder, og så tilføjer man 700 mio. Så sparer man en milliard, og tilføjer ½. Så nedlægger man amterne, og etablerer regioner under kommunalreformen i 2007, og allerede dengang kunne man lugte, at det langsigtede mål kunne være, at regionerne kun var en midlertidig enhed.

Hvad værre er, er at man bagefter giver oppositionen skylden for i deres regeringstid at have afmonteret en politistation i Jylland, selvom det store åbne-lukke cirkus skete allerede tilbage i 2007-2009...

Med andre ord: dette er kun et lille udsnit af alle de tal, der jongleres med, og ingen har noget reelt overblik. Selv ikke de iblandt os, som faktisk forsøger at følge med får noget overblik.

Vi havde samme problem med bankpakkerne. Først påstod man, at staten tjente penge på pakkerne, og da dette blev udfordret, kunne man godt se, at man muligvis havde skudt over målet med sin påstand. Hvorfor er der ingen, der har krævet et direkte regnskab, så al tvivl kunne fjernes?

Der var engang hvor anstændighed og ordentlighed var målet for de ting, der foregik i dansk politik. Dengang kunne man såmænd også godt være uenige om de trufne beslutninger, men man havde en vis troværdighed omkring det, der foregik. Man kan se af troværdighedsmålinger, at journalister og politikere befinder sig på niveau med brugtbilsforhandlere - altså i bunden af skalaen. Alligevel fortsætter både danske medier og politikere med at opføre sig direkte utroværdigt - altimens medierne holder mikrofonen uden ét eneste reelt kritisk spørgsmål!!

Det burde da vække til alvorlig eftertanke. Jeg har tidligere her på den politiske blog påstået, at politikerne lever fint med politikerleden (21. marts 2018) - og der er ikke sket spor på området, fordi man er fuldkommen ligeglad med anstændighed og ordentlighed i dag...

Dét skal man huske rundt omkring i stuerne på næste valgdag, for de nuværende politikere viser sig ganske inkompetente, når de ikke tager dette alvorligt.

Fortsat god dag til alle bloggens læsere.:-)

Ingen kommentarer: