torsdag den 26. november 2020

Dagens fire afstemninger i Folketinget angående Minkgate

Før man fatter dom om dagens afstemninger, så var det måske en god ide, hvis folk sætter sig ind i de fire konkrete afstemninger i Folketinget angående Minkgate. Dagens fire afstemninger fortæller nemlig en hel del om præcis HVOR polariserede folketingets partier er om dette emne.

Jeg har her samlet oversigten i rækkefølge, så du kan danne dig et hurtigt overblik:

Rækkefølgen i dagens afstemninger

FØRSTE afstemning V14

Link: <https://www.ft.dk/samling/20201/vedtagelse/V14/index.htm>
Fremsat: 25-11-2020
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at regeringens håndtering af minkskandalen har været dybt problematisk, samt at der er uklarhed om regeringens interne beslutningsprocesser, som førte til den ulovlige ordre om aflivning af raske mink. Folketinget pålægger regeringen i samarbejde med Folketinget at udarbejde et kommissorium for en hurtig arbejdende undersøgelseskommission af hele forløbet.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 48 (V, DF, KF, NB, LA, ALT og UFG), imod stemte 52 (S, RV, SF og EL), hverken for eller imod stemte 0.

ANDEN afstemning V15

Link: <https://www.ft.dk/samling/20201/vedtagelse/V15/index.htm>
Fremsat: 25-11-2020
Forslag til vedtagelse:
Beslutningen om at slå alle mink ned er rigtig i lyset af den klare og alvorlige risikovurdering fra sundhedsmyndighederne. Desværre er der begået alvorlige fejl i beslutningsprocessen. Forløbet skal derfor gennemgå en uvildig undersøgelse, ligesom der skal arbejdes med et nyt parlamentarisk undersøgelsesredskab, som kan tages i brug om nødvendigt.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 43 (S, SF og EL), imod stemte 55 (V, DF, RV, KF, NB, LA, ALT og UFG), hverken for eller imod stemte 0.

TREDJE afstemning V16

Link: <https://www.ft.dk/samling/20201/vedtagelse/V16/index.htm>

Fremsat: 25-11-2020
Forslag til vedtagelse:
Folketinget kritiserer den manglende lovhjemmel i forbindelse med aflivning af samtlige mink i Dammark og konstaterer, at der er behov for en grundig undersøgelse af hele forløbet op til og efter beslutningen. Folketinget nedsætter et granskningsudvalg og en parlamentarisk undersøgelse. Regeringen bør stå til rådighed for alle oplysninger.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 9 (RV), imod stemte 76 (S, V, DF, Ina Strøjer-Schmidt (SF), Victoria Velasquez (EL), KF, NB, LA, ALT og UFG), hverken for eller imod stemte 13 (SF, EL).

FJERDE afstemning V17

Link: <https://www.ft.dk/samling/20201/vedtagelse/V17/index.htm>

Fremsat: 25-11-2020
Forslag til vedtagelse:
Folketinget udtrykker mistillid til regeringen. Regeringen har brudt loven. Regeringen fortsætter lovbruddet, efter at det er blevet offentligt kendt. Regeringen nedbryder med sine lovbrud tilliden til folkestyret. Folketinget pålægger derfor statsministeren at udskrive folketingsvalg og regeringen til at gå af. Tilliden til folkestyret må genoprettes.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 20 (DF, KF, NB og LA), imod stemte 79 (S, V, RV, SF, EL, ALT og UFG), hverken for eller imod stemte 0. Ved en fejl stemte V imod forslaget.

Det fortjener nemlig lige et par ord med på vejen, når man først har læst forslagene i rækkefølge. Forslag 1 var blå bloks forslag, mens andet forslag fik støtte fra den røde blok, undtagen Radikale Venstre, idet man tog afstand fra formuleringen 'om nødvendig'.

Tredje forslag var det fremsat af Radikale Venstre. Det blev stemt imod af S, V, DF, KF, NB, LA, ALT og UFG samt Ina Strøjer-Schmidt (SF) og Victoria Velasquez (EL, mens resten af SF og Enhedslisten valgte at stemme gult.

Det urkomiske kommer nu, for både Venstre, LA og Konservative kunne have valgt at stemme for forslaget fra Radikale Venstre, men undlod at gøre det. LA stemte imod det radikale forslag, fordi de stemte for det fjerde forslag, fremsat af Pernille Vermund på Nye borgerliges vegne, da hun i går gik på talerstolen, hvor hun foreslog hele regeringens afgang på denne sag. Det fjerde forslag vandt således tilslutning fra DF, KF, NB og LA med i alt 20 mandater.

Venstre og Konservative havde chancen for at stemme for enten forslag tre eller fire, men var præcis som alle andre - kun interesserede i egne forslag.

Jeg vil undlade at kommentere hvor useriøst det er, at man klandrer Radikale, men ikke tager stilling til blå bloks adfærd i denne sag, og dermed ender dansk politik med endnu engang at ligne en børnehave...

God weekend til alle bloggens læsere. :-)

Ingen kommentarer: