tirsdag den 9. februar 2021

Ros til en modstander: #dkpol ville ikke være det samme uden Jan E Jørgensen

Billedkilde: Folketinget

Da jeg her til formiddag kunne læse på Altinget, at Jan E Jørgensen er i farezonen for at ryge ud, hvis der var folketingsvalg i morgen, så synes jeg det var på sin plads, at rose en venstremand i denne miniserie, hvor jeg roser en politisk modstander.

Det dejlige ved politik er, at man ikke behøver være enige om alt for at mene, en person gør et godt arbejde i Folketinget. Man kan slet ikke diskutere om Jan E Jørgensen er en anstændig politiker, for det bør alle kunne genkende. Du kan være uenig med ham i detaljer, men han er en gentleman i den forstand at en aftale er en aftale, og det blev jeg især bestyrket i, da jeg læste hans bog En ægte liberal.

Når jeg nu kalder serien for Ros en modstander, så skal det tages med et gran salt. Der skulle helst ikke være nogen, man opfatter som modstandere i politik, men der er folk man er mere enig med end andre. Der er en vis tradition for, at liberale mennesker er åbne over for nye tanker, og som socialliberal er jeg også grundlæggende så humanistisk indstillet, at jeg mener politik bør løfte samfundet - aldrig tale andre ned!

Det jeg har størst respekt for er, at Jan var kritisk over for Inger Støjberg, og dette gælder uanset at han senere slettede sit kritiske indlæg på Facebook. Man kan i min optik ikke være en ægte liberal, hvis man samtidig taler om andre mennesker som venstremanden Morten Dahlin gør det, og det kan man så godt kalde for, at være af den gamle skole... :-)

God dag til alle bloggens læsere.

Ingen kommentarer: