Ingen kan være i tvivl om, at jeg er uenig med Nye Borgerlige på mange fronter, især deres syn på udlændinge. Men da denne serie hedder Ros til en modstander, så vil jeg fremhæve nogle lyspunkter, som deres formand, Pernille Vermund, trods alt fortjener at blive rost for.
Før partiet kom i Folketinget var vi mange, som ikke troede på opskriften. Tanken om endnu et fremmedfjendsk parti, når vi i forvejen kendte retorikken fra Dansk Folkeparti, var nærmest kvalmende, for at sige det pæmt.
Dog fortjener det stor ros, at partiet er vokset med opgaven. I nogle debatter om bureaukrati, erhvervspolitik og beskæftigelsesområdet, har både hun og Lars Boje Mathiesen været både skarpe men også ret klare i deres nye roller i dansk politik.
Der er ingen tvivl om, at det er lidt morsomt, at hver gang Dansk Folkeparti forsøger at stjæle opmærksomheden, så griber Nye Borgerlige opgaven, og får det meste af taletiden...
Man kan påstå, det er de samme vælgere de kæmper om, og i det perspektiv er det jo ganske fair, at de slås lidt indbyrdes. :-)
God weekend til alle bloggens læsere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar