Definer venligst "lider", for hvordan kunne det være nogen lidelse at vide, at regeringens politik er USPISELIG for de Radikale mens der er nye bud fra oppositionen? Hvordan kan det være en lidelse at pressen kører fælles strategi om at bringe nyheder som handler om alt andet end politik?
Problemet, for pressen, er jo at folk KAN tænke selv, og de ukritiske journalister som i mange år har kørt regeringens politik frem med kun meget lille kritik udfordres jo netop af det faktum, at pressen nu næsten over hele linjen vil stå fuldkommen afklædt når/hvis det viser sig, at der slet ikke VAR noget at komme efter.
Folk der har læst denne blog ved jeg normalt ikke har helt den samme glæde ved programmet "Mogensen & Kristiansen", men Peter Mogensen havde dog modet til at sige sin mening om den sag.
Der er ingen der er specielt glade for sammenkædningen mellem privatliv og politik, men vilkårene er tydeligvis blevet anderledes. Som jeg skrev i artiklen "Politiske realiteter" den 9. august så har vi fået en helt ny måde at køre valgkampe på. Det bliver amerikanske tilstande, og derfor vil mange afholde sig fra at stille op.
Faktum er:
- Hvem vil stille op, hvis deres kandidatur går ud over familien?
- Hvem vil stille op, hvis alle mulige irrelevante sager skal graves frem alene for at tilfredsstille navlepillende journalister som skal hente et par points ved at cementere en politiker alene fordi de ikke kan finde noget politisk at kritisere vedkommende på?
- Hvem vil stille op til en lavere løn når de bagefter forventes at skulle stå til rådighed når som helst, hvis de opnår et ordførerskab?
Det er fint at være politisk aktiv, og vi har brug for flere af dem. Men ved ukritisk at lade journalister fremføre regeringens kritik går de et ærinde som slet ikke var tiltænkt dem dengang de lærte om kildekritik.
Men så BLIVER det sandt, at vi får de politikere vi fortjener, for ingen vil nogensinde udsætte deres familier for den slags behandling - og den demokratiske ånd er den som "lider" langt mere end nogen anden.
Så hvis ordet "lider" skal bruges rigtigt skal man vist bevare overblikket for at se hvor skoen virkelig trykker...
Vi håber I får godt vejr. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar