Det er tankevækkende, at Sorø kommune åbenbart gerne må gøre hvad andre ikke må. Når en grund ikke må bebygges er der jo en vis grund til at lade området være "grønt" og rekreativt. Men når kommunen skal bruge grunden, så bliver alt åbenbart muligt.
Det synes lige at være sket ved børnehaven i Ruds Vedby, for dér manglede man en del pladser, og vupti, så kom der en kæmpe grå klods midt på den grund som ellers normalt ikke kunne bebygges...
Det er naturligvis nemmere end at skulle grave sig gennem en græshøj før man kunne have etableret samme bygning inden for rammerne af den eksisterende børnehavegrund, og derefter udvidet legepladsen på det grønne område. Så laver man da bare den nemmeste løsning, nemlig at etablere den løsning at lægge en masse firkantede stem hvorpå der placeres en kæmpe grå barak med samme yndige charme som dengang der skulle bygges oppe ved Holbæk sygehus. I håbet om at ingen reagerer, for hvis der endelig skulle være nogen som gjorde, så straffer vi da bare dem som insisterer på princippet om at "med lov skal land bygges" som vi ser på byrettens bygning inde i København...
Bagefter kan ingen forstå, at flere synes vi er ved at udvikle os til en bananrepublik hvor staten må gøre hvad den lyster uden hensyntagen til regler - og hvis reglerne endelig går imod det ønskede så laver man da bare en "Bilka-løsning" som vi så ovre i det jyske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar