I artiklen kunne jeg læse:
LO vil bl.a. skaffe pengene ved, at flere deltidsansatte kommer på fuldtid i det offentlige; at lønmodtagere bliver betalt for at arbejde i deres femte ferieuge; at færre går på efterløn og førtidspension; samt ved at forbedre aktiveringen, mindske sygefraværet og få flere på efteruddannelse.
- "Alle påstande om, at 'Fair Løsning' ikke hænger sammen, har ikke noget på sig. Fagbevægelsen har nu illustreret, at det er muligt at finde 15 milliarder kroner - endda så rigeligt", siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen.
Det er jo opmuntrende takter, og i særdeleshed fordi vi er mange i min alder, der for længst har læst tallene - og har frasagt os efterlønnen. Det konstante hakkeri på efterlønnen har vi hørt på i et helt årti, og der er ingen tvivl om at mange iblandt os foretrækker indskud på kapitalpension, hvor vi trods alt kan styre udviklingen i opsparingen, frem for at skulle stole på politikerne...
Det er jo nye toner på en politisk blog, men jeg fornyr gerne begreberne. Den ordning der hed efterløn havde sin klare berettigelse mens folk blev nedslidt, men vi - der er ved godt helbred - kan jo planlægge os frem til vores pensionering, og i det spil er kapitalpension så absolut en attraktiv ordning.
Kombineret med huskøb, og afledt friværdi, er det pt. de to eneste investeringstyper der kan lade sig gøre at bevare uden nogen frygt for hvad skiftende regeringer måtte beslutte frem til jeg i hvert fald takker af.
Men der er lang tid endnu, men jeg planlægger i hvert fald fremadrettet - og det tror jeg også mange andre gør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar