22/7-kommissionen

Det vil nok være de fleste bekendt, at den norske 22/7-kommission i dag har givet sønderlemmende kritik af håndteringen af Breivik-sagen. Ikke desto mindre har jeg i dag også skrevet følgende på min Facebook-væg:

Den norske 22/7-kommission er dygtige: KUNNE være forhindret. Hvordan stiller det lige de efterladte. Fakta er, at Breivik gennemførte sin svinagtige handling, og hvad hjælper det at tænke på hvad der KUNNE eller BURDE være gjort? Det fjerner ikke de efterladtes sorg. Mine varmeste tanker TIL de efterladte - og kommissionsrapporter er jo bortforklaringer. HVIS de blev brugt kunne de tages alvorligt, men her tager vi os af det som SKER, og ikke det som desværre IKKE sker....

Jeg synes, naturligvis, det er fint, at norsk politi får en chance for at LÆRE af hændelsen. Ikke desto mindre synes jeg så også konklusionen idealiserer denne Breivik ved at han nu kan føle sig sejrende i forhold til et handlingslammet politi. Vi har jo, lige fra første dag, hørt på radioen og set på tv hvor lang tid der gik - det rent amatøragtige minder jo om et afsnit af den lyserøde panter. Meget lidt flatterende, men ikke desto mindre den fornemmelse alle sad tilbage med når vi kunne høre, at man ikke kunne finde en båd. Ressourcer skal der til for at have et ordentligt og anstændigt niveau af retssikkerhed og tryghed i ethvert land. Det KOSTER PENGE at bekæmpe kriminalitet, og når kriminelle opruster må politimyndighederne også have de fornødne midler for at kunne skabe den tryghed vi alle ønsker. Mine tanker går, som skrevet ovenfor, til de efterladte. Deres sorg er kun blevet endnu mere rippet op i ved denne konklusion...