Har du brug for hjælp til at afholde dit næste arrangement?
EventButler udvælger de 3 bedste steder til dit arrangement - Få 3 tilbud

søndag den 31. maj 2015

Enhedslistens valgkampagne - valganalyse 5

Der er ingen tvivl om, at Enhedslisten er glade for, at statsministeren endelig trykkede på valgknappen. De siger i forvejen farvel til Frank Aaen som MF'er, og selvom han fortsætter på menigt plan, så ville det være dobbelt-øv, hvis de havde måtte sige farvel til Johanne Schmidt-Nielsen.

Enhedslisten har fået rigtig mange sympatisører under den røde regering, for samarbejdet mellem Socialdemokraterne og de Radikale trækker veksler - set ud fra et rødt perspektiv.

Johanne har været en af de folketingsmedlemmer, som mest tydeligt har talt imod regeringen når de har lavet lilla politik, og der er ingen tvivl om, at hun derfor vil få et kanongodt valg til partiet.

Man kan altid diskutere om de grønne tanker fylder lige så meget blandt befolkningen som i retorikken, men i hvert fald er det nye toner, at man sågar er parat til at lave en aftale med SF og Dansk Folkeparti til sikring af en dagpengeløsning. Nye toner man ALDRIG ville have hørt for bare et par år siden.

Rigtig god søndag til alle. :-)

Ingen kommentarer: