Det forlyder, at miljø- og sundhedsministeren nu vil belønne folk for at skrotte gamle brændeovne - dem fra før 1990. 45 millioner vil man 'investere' i dette, og rent miljømæssigt må man undre sig. For det første kommer der LANGT MERE IND i statskassen i miljøafgifter, og desuden kunne man godt undre sig over, at biobriketter (som i forvejen er CO2-neutrale) ikke får en afgiftsfritagelse i stedet.
Meget afhænger nemlig, set med miljøbriller, af hvad du egentlig propper IND i din brændeovn. Og den bedre forbrænding ved en ny brændeovn ville i forvejen gøre noget ved en boligs udgifter til varme - men det handler vel egentlig ikke om at tænke over det fulde perspektiv, men nærmere om signalpolitik og at finde nemme løsninger, så man kan sælge ideen om at være interesseret i miljøet ved næste valg.
Omvendt er folk nok mere interesseret i at miljøet rent faktisk fik det bedre. På dét punkt er det meste af de 45 millioner til dette projekt penge ud af vinduet.
God weekend herfra. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar