Det er lidt skræmmende at tænke på, men ikke desto mindre nødvendigt at nævne. Her til morgen var diskussionen nemlig Sverige - og deroppe har de en del udfordringer set i forhold til den nylige flygtningesituation. Det har medført en 'polarisering' som de sagde...
Denne polarisering ser vi også herhjemme, desværre.
Vi oplever det op til folkeafstemninger, hvor løgnen om hvad afstemningen kommer til at handle om spredes som en hvirvelvind. Folk tror, helt fejlagtigt, at Europol-afstemningen kommer til at handle om asylsamarbejde også. Intet kunne være mere forkert - og samtidig kunne man jo godt tænke sig, at nogle ting rent faktisk BLEV fordelt langt mere fair.
Så selv de mest optimistiske EU-tilhængere ville sagtens kunne leve med en FAIR fordeling mellem 27 EU-lande. De mest pessimistiske EU-tilhængere burde også kunne se fornuften i en fair fordeling. Men ingen kan tale sammen, for det hele kommer hurtigt til at handle om udtalelser som "alt det EU-halløj er bare noget bras."
Tak for kaffe. :-)
Politikerne lever en beskyttet tilværelse. Når der skal stemmes om egen pensionering, så stemmer kun DF, Enhedslisten, Alternativet og Liberal Alliance for en forhøjelse af pensionsalderen, hvorimod S, SF, V og C stemmer klokkeklart for en bevarelse af goderne. Senest skete dette bl.a. i maj.
Man TALER om at være solidariske, men når det kommer til at trykke på knapperne, så har man for længst glemt at være en del af befolkningen.
Det vækker, med andre ord, det spørgsmål om ikke vi netop BURDE kunne forvente mere ærlige politikere, frem for folk som alene meler egen kage?
God weekend herfra. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar