Nyborg-formanden Jens Halds exit fra Dansk Folkeparti kan næppe undre nogen. Jeg har for længst nævnt topstyringen i Dansk Folkeparti. Det har været kendt for alle, at der ikke er nogen appelmuligheder. Hvis ledelsen mener, at månen er lavet af grøn ost, så vil enhver der mener noget andet få en kold fod i måsen på vej ud i kulden.
Undtagen de få, som har kunne blive taget til nåde. Morten Messerschmidt der i en brandert heilede på Strøget, Mogens Camre der måtte trække et par udtalelser tilbage etc. Resten har måtte erkende, at demokrati er en by i Rusland. Dømt, fordømt og ude af klappen hvis nogen med flere striber på trøjen mener noget andet end vedkommende, der måtte forbryde sig imod en del af Dansk Folkeparti.
Den eneste ros man kan finde omkring topstyringen har været, at de værste landsbytosser er blevet smidt ud af klappen. Man har fået en mere driftssikker partiorganisation end Fremskridtspartiet var i sin tid.
Hvis man ikke kan lide lugten i bageriet må man gå - og så kan folk så bagefter tænke over hvorfor pågældende valgte at gå. Men at blive et sted, hvor man ikke er velkommen er mindst lige så dumt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar