Titlen er nyere tids mest brugte sætning i forhold til det at være støtteparti for en regering. "Vi stiller ingen ultimative krav" lyder rigtig godt, men hvad er sandhedsværdien bag ordene?
Man vil gerne fremstå som troværdig i forhold til sit partis egen politik, men hvor meget er der om snakken? Efter blokpolitikken blev indført i dansk politik, så er der kommet en tankegang, hvor det primære hensyn er meningsmålinger - også selvom politikerne ofte påstår, de ikke lytter til meningsmålingerne.
Ved at sige nej tak til et bestemt lovforslag, risikerer man et valg. Og dét kan godt skræmme nogle partier på plads, fordi de kan se en tilbagegang ved et valg.
Det politiske mod mangler. Man tror ikke på sin gennemslagskraft, men har overladt styringen til talberegninger. Går vi frem ved et valg om en måned, så er vi glade. Går vi tilbage, må vi hellere gentænke vores standpunkt...
Det ville være dejligt, hvis politik igen kom til at handle om meninger. Uanset hvem der er enige med hvem og hvorfor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar