DR-serien Statsministrene er såmænd ganske hyggelig, men indeholder desværre ikke ret meget nyt for dem, som i forvejen har fulgt med i nyhedsstrømmen gennem årene! Det er naturligvis et godt gensyn med 80'ernes Poul Schlüter, og man får et noget mere positivt syn på Helle Thorning-Schmidt nu hvor hun har forladt dansk politik, men jeg havde forventet mig en del mere af denne serie.
Der er for mange banaliteter i de små snakke mellem statsministrene, både når de sidder i plenum og når de parvis taler sammen.
Det lugter, med andre ord, lidt for meget af at ville skabe et bedre eftermæle end fortidens hændelser i sig selv måtte give dem. Der ER begået fejl. Det er såre menneskeligt, og alligevel synes det som om vi som seere forventes at frikende dem hver især fordi de nu har vist en smule af deres 'bløde sider'...
Det er naturligvis hyggeligt nok for de yngre mennesker, som ikke husker Poul Schlüter og Poul Nyrup Rasmussen, men jeg må efter andet afsnit erkende, at jeg ikke er helt sikker på om jeg gider blive ved med at give denne serie en chance.
Hvad er jeres tanker om serien?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar