Den nylige måling, der påviste, at opfattelsen er, at de mindst troværdige er politikere og journalister har nogle meget væsentlige årsager - og hvis man vil ændre på dette, skal man gøre mere end bare at læse denne artikel. Så skal man begynde at gøre noget ved det!
Først og fremmest skal man bemærke, at pressen BURDE være den kritiske vagthund over for magthaverne. I denne uges Presselogen var den ene redaktør fremme med et konkret eksempel hvor en fotomodel (i dette tilfælde Heidi Klum) var omgivet af en hel hær af hjælpere, som dels tog imod pressens spørgsmål, men også redigerede i dem, og bestemte hvem de måtte stille.
Jeg forstår godt redaktøren var utilfreds med at en medarbejder rejser frem, og så kun får fem minutter med den pågældende - og derfor skrev en artikel om denne proces.
Ikke desto mindre er det jo også det, der sker når journalister skal interviewe politikere. Nogle af dem insisterer på at få spørgsmålene på forhånd - og man burde som journalist pænt sige, at "nej tak, så må I interviewes af et andet medie"...
Det gør man bare ikke, for vejen fra journalist til f.eks. pressechef i et politisk parti kan man jo selv tjekke ved at læse artiklen om Line Ernlund på Wikipedia. Det er jo fint nok, at folk skifter karriere, men man kan lynhurtigt få den mistanke, at en person ikke har været specielt kritisk over for en konkret politisk blok, når vedkommende har kunne køre en direkte karriere som det skildres på Wikipedia. Og lad det være sagt med det samme: hun er IKKE den eneste gennem tiden!
I dagens presselogen kom emnet 'produktinformation' på ugens agenda, og her skal man huske, at udtrykket for den slags var "luderstof" på Journalisthøjskolen. Det var simpelthen underlødigt stof, og ikke noget refleksion omkring prostitution overhovedet.
Som borgere her i landet kan man godt undre sig over, at politikerne ikke tager valgdagene mere alvorligt. Vi så i 1970'erne det såkaldte jordskredsvalg, hvor bl.a. CentrumDemokraterne og Fremskridtspartiet kom i folketinget. Senere har der været mindre jordskred - eller små laviner om man vil. Der skete en del da DF kom ind, og det var lidt af en overraskelse da netop Liberal Alliance fik den tilslutning de gjorde. De var dømt ude af velmenende kommentatorer, som valgte enten at tale nogle helt ned i kulkælderen og andre helt op i de høje tinder.
Hvorfor er det, at nogle politikere, som indtil for nylig var meget private omkring deres familie begyndte at deltage i 4 stjerners middag og diverse talkshows og portrætter med vis mig dit hjem i ugebladene? Deres spindoktorer anbefalede dem, at få en mere menneskelig facade, og så begyndte at at tage en designet tur gennem mediemaskinen for at profilere sig mere lunt i befolkningens opfattelser. Talk about designer politics, som man ville sige i udlandet!
Når man sidder og ser et interview, kan man talrige gange godt ønske, at journalisten stiller det spørgsmål man selv føler ligger lige til højrebenet, og gentagne gange må vi bare konstatere, at spørgsmålet aldrig kommer. Hvorfor mon?
Er det virkelig pga modvinden som Clement Kjersgaard, Martin Krasnik m.fl. har oplevet, at de er skræmt fra at blive bare en smule mere bidske? Det er jo dét befolkningen gerne vil have svar på, så hvordan kan det være, at medier, som burde være afhængige af både seertal og antal solgte aviser ikke leverer varen? Hvad er de bange for? Hvis man har gået flere år på skole for at lære at mestre sproget, burde det jo ikke være noget problem at stille et kritisk spørgsmål på en respektfuld måde, vel?
Når man til sidst har gennemskuet det skuespil, der foregår, så ved jeg godt, at man kunne fremstå som en kyniker, men det er fuldkommen til grin, at man forholder sig så passivt til emnet som det sker. Der BURDE være langt mere bid i interviews, og det burde ikke kun være en håndfuld journalister (eller to) der kan huske deres rolle som vagthund. Så gamle og forkalkede er ingen af dem, så hvis der skal ske forandringer, så må det ske, fordi både journalister og redaktører begynder at tage deres roller alvorligt.
God søndag herfra til alle. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar