De glemte noget meget vigtigt. Det handler ikke om, hvorvidt Uffe Elbæk nødvendigvis er den bedste til at lede en regering, men om, at han kom FØRST i forhold til at melde ud, at der rent faktisk er nogen som ønsker et alternativ til den førte politik.
3. april i år skrev Erik Holstein på Altinget følgende i artiklen med titlen Alvorligt indhug i Mette Frederiksens popularitet:
19 procent peger på en helt tredje kandidat, og 31 procent svarer ”ved ikke”
Det burde vække den sløve såkaldte opposition på Christiansborg, men gjorde det tydeligvis ikke, også selvom denne Norstat-måling ellers nok var interessant. I fredags kunne man i artiklen R-næstformand: Det er for tidligt at udelukke os i en regering med S læse hvordan Martin Lidegaard lavede det man med et endog meget høfligt ord, ville kalde fedtspil og nøl.
Jeg vil ikke her gentage de grovheder man har kastet mod Uffe Elbæk ifm hans udmelding, men alene konstatere, at der er en del politikere, som har endog meget ondt i deres stolthed siden de reagerer, som de har gjort. De burde hylde et alternativ, men i stedet er de taget med bukserne nede om haserne i en fuldkommen ligegyldighed over for den protest mod tonen i dansk politik, som jeg også har anført her på den politiske blog gentagne gange.
Det kunne være, at de kære folketingsmedlemmer skulle bruge sommerferien på, at overveje om de er i politik for at forandre landet til det bedre, eller det er blevet en sovepude. Hvis det er det sidste, så skal man ikke have hørt ret meget John Mogensen for at vide, hvad jeg tænker man bør gøre ved næste folketingsvalg.
God sommer til alle bloggens læsere. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar