Når man i dag kan høre, at Dansk Industri mener deres medlemsvirksomheder mangler at få besat 45.000 stillinger, så melder der sig et godt spørgsmål: Bluffer Dansk Industri? Hvis man spiller poker - og det behøver bestemt ikke være om penge, for det kan også gøres i en gratis app - så ved man, at det er farligt, at bluffe hvis der er mange points i puljen...
Det er ingen hemmelighed, at jeg som jobsøgende flere gange har været ude for underlige svar på ansøgninger. Du får lige et eksempel med på vejen for at illustrere pointen.
En større offentlig virksomhed søgte for nylig en person til at modernisere deres uddannelser, og det passede perfekt med min profil som tidligere uddannelseskoordinator i en stor dansk transportvirksomheds uddannelsesplanlægning. Jeg søgte jobbet. I afslaget meddeler pågældende virksomhed, at de havde xx ansøgninger, og havde fundet deres kandidat. Fair nok.
Nu opdager jeg så, fordi jeg rent faktisk *var* interesseret i jobbet, at samme virksomhed lokalt her i Region Sjælland søger to medarbejdere fordi disse har fået nyt job andetsteds i virksomheden. Klart for det ene af de jobs var det job jeg havde søgt.
Hvad er pointen?
Pointen er, at jobs besættes med folk, der allerede ER i job. Det er sådan set fair nok, men det gavner i hvert fald ikke Dansk Industris argument, for i princippet BURDE de oprette en hjemmeside med en liste over de 45.000 jobs, som de ønsker at få besat, og hvoraf en af betingelserne for at søge dem var, at det KUN var ledige - enten dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere - de søgte... Det ville være CSR, der rykkede noget, og sparede en masse tid for alle parter.
Dette leder mig nemlig til den langt større pointe, at det alt sammen handler om, hvordan vi taler om de ledige. Politikerne hopper gerne fra sag til sag, og taler om hvor slemt det ser ud når DI ikke kan besætte disse jobs. Velvidende at de ledige rent faktisk søger flere jobs end nogensinde før, og gør alt hvad de kan for at komme i arbejde.
Kan man finde én, som ikke gør, så blæser man det op. Det skete med Fattig-Karina og Dovne-Robert, som begge blev blæst op, men som ALLE ved ikke svarer til den almindelige dansker, som naturligvis gerne vil medvirke til at bidrage med det, de kan til samfundet.
Så spørgsmålet er, om de bluffer hos Dansk Industri? Det kan de jo vise ved at lave en liste som foreslået, og bare rolig. Ingen bliver skudt, hvis det kun var 43.000 der var tale om. Pointen er bare, at befolkningen fortjener, at vi taler pæne til, med og om hinanden - og søger løsninger på en konkret udfordring.
Fortsat god søndag herfra. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar