fredag den 7. september 2018

"Russerne kommer..." - fuld gas på koldkrigsretorik 2.0

Når man om ganske kort tid får pressemødet, hvor regeringen vil præsentere sine forslag omkring russisk indblanding i valg, så lugter man straks en fornyet koldkrigsretorik. Koldkrigsretorik 2.0 ville man nok kalde det.


Man har med stor snilde formået at gøre ethvert forsvar af noget, der har bare det mindste at gøre med Rusland eller Putin til noget odiøst. DFs forsvarsordfører, Marie Krarup, har klart mærket denne ensretning af debatten - og dette til trods for, at hun rent faktisk KAN sproget, og kender befolkningen fra sine besøg i landet.

Marie Krarup er uddannet sprogofficer i russisk, og har måtte høre meget, fordi hun ikke bare køber ind på den vestlige verdens syn på Putin.

Det er meget vigtigt, at få én ting på det rene. Med en amerikansk præsident, som valser rundt med elegance som en kæmpe-elefant i en glasbutik, så er det tankevækkende hvor lidt geopolitisk indsigt vi bringer ind i intelligenspuljen! Donald Trump kriserede den nyligt afdøde senator John McCain fordi han blev taget til fange, men alle har overset, at samme præsident ved sit første stormøde med Vladimir Putin desavouerede sine egne efterretningsorganisationer. Man fristes næsten til at påstå, at en afhøring af denne Trump var ganske nem, for hvis kaviaren løber tør, så ville han synge som en kanariefugl. Donald Trump aner INTET om at modstå et forhør, men ELSKER at give den som den store milliardær, der kom ind for at redde amerikansk politik.

Der er flere dokumentarer, som har påvist, at Donald Trump, hvis man gør aktiver og passiver op næppe er helt så rig som han selv ønsker at fremstå, og alligevel står talrige statsledere og får dårlig smag i munden hver gang de møder denne ignorant, som alene truer og taler den hårde vej, men lader andre om at betale regningen for sig.

Det er det rene hykleri når der råbes op om Rusland al den stund alle med hukommelse vil kunne huske hvordan det daværende EF brokkede sig højlydt da Kurt Waldheim blev valg i Østrig. Årsagen? Manden havde haft en militærkarriere under 2. verdenskrig - og dengang havde man ingen kvaler ved at isolere Østrig.

På samme måde som USA gennem årene har skiftet sine alliancer mellem Iran og Irak helt tilbage til Iran-Contra skandalen hvor den daværende oberst Oliver North tog faldet for den daværende præsident George Bush - og man kan hele vejen igennem konstatere, at vesten BRUGER indflydelse til at nå sine mål, hvorefter man stikker en kniv i ryggen på vedkommende når målet er nået.

Hvis jeg SKULLE vælge vil jeg langt hellere holde mig på venskabelig fod med den fjende jeg kender frem for at arbejde sammen med en kamæleon, som skifter farve efter de omgivelser han er iblandt - og ja, det betyder, at jeg mener vi har langt større interesse i vores egne alliancer herovre end at sætte vores lid til en amerikansk præsident, som har fjernet enhver form for anstændighed omkring embeddet.

Så klart kan det ridses op, og det nytter ikke noget, at man holder et kunstigt fjendebillede op foran borgerne i et skuespil, som skal skjule, at man ikke selv formår at skelne mellem venner og fjender i international politik.

Det bliver spændende at høre, hvad de har at sige på mødet om lidt, der sendes på TV2 News.

God weekend til alle. :-)

Ingen kommentarer: