Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.
I en kommentar om grundloven står der på Folketingets hjemmeside:
Man skal være dansk statsborger for at kunne stemme ved et folketingsvalg. Man skal også bo i Danmark. Det vil sige, at man skal være tilmeldt folkeregisteret i Danmark. Der er dog undtagelser for visse danskere, der opholder sig i udlandet. Man har f.eks. ret til at stemme, hvis man arbejder for Udenrigsministeriet eller er udsendt af en dansk myndighed, virksomhed eller forening. Det gælder også, hvis man opholder sig i udlandet på grund af uddannelse eller helbred. Og hvis man skriver under på, at man har til hensigt at vende tilbage til Danmark inden 2 år efter udrejsen. Reglerne er bestemt i valglovens § 2.
Man kan ikke stemme, hvis man er gjort umyndig. Det kunne f.eks. være på grund af psykisk sygdom eller mentalt handicap. Til gengæld mister man ikke længere sin stemmeret, fordi man får økonomisk hjælp fra kommunen, eller fordi man er straffet.
Hverken grundloven eller nogen anden lov siger noget om dronningens eller hendes families valgret. Men i praksis stemmer dronningen og hendes familie ikke. De er heller ikke opført på valglisterne.
Man kan ALTID komme med følelsesargumenter om grundloven, men jeg synes helt ærligt, at det er lidt underligt, at vi aldrig har fået en debat om de med tiden nu fornødne grundlovsændringer før man prøver at trække dette forslag gennem tre behandlinger i Folketinget, når ALLE 179 medlemmer har skrevet under på, at de vil overholde grundloven.
Man kan ikke vedtage en lov som strider imod grundloven. Det BURDE være pensum på første semester af jurastudiet - og det står IKKE til forhandling...
Hvis vi først bøjer den ene paragraf, så er der intet til hinder for at bøje den næste - og så ved vi ganske vel hvor dette kan ende i de forkerte hænder. Der er brug for at sige stop i tide før dette gennemføres, og lad mig slutteligen anføre, at det bestemt ikke handler om de konkrete eksempler, der er blevet nævnt, og vist her til eftermiddag i News & Co på TV2 News. Jeg har stor sympati for, at de pågældende gerne vil have stemmeret, men hvis denne skal opnås skal det ske på den helt rigtige måde, og ikke ind ad bagvejen, for jeg har ikke meget tillid til, at politikerne kan skelne jura fra følelser når de kan være så tavse omkring dette. Det skriger til himlen at flere af dem, der sidder i folketinget har gennemført studier i statskundskab, og ikke reagerer.
God weekend forude til alle bloggens læsere. :-)
2 kommentarer:
Jeg har faktisk en hovedfagseksamen i samfundsfag - fra 70'erne. Vi blev aldrig undervist i grundloven!
Kære anonym
Tak for din kommentar.
Nu har jeg svært ved at kommentere, da jeg er lettere forvirret med hensyn til hvad hovedfagseksamen i samfundsfag dækker over.
Jeg kan til gengæld fortælle, at vi på EFG (nu kaldet HG) havde en underviser i samfundsfag, som gik grundloven igennem i overskriftsform, og han sagde så også, at han anbefalede, at vi læste grundloven, og hvis vi havde spørgsmål ville han tage en Q&A-session med os. Han var på daværende tidspunkt (skoleåret 1988-89) medlem af byrådet i Holbæk.
Fortsat god dag herfra.
Send en kommentar