torsdag den 15. oktober 2020

Når man forsøger at feje ting ind under gulvtæppet...

I disse uger er det lidt af en udfordring, at være radikal vælger. Der er så meget personfnidder, at man knap orker høre mere om det. Jeg vil ikke konkret skrive noget om hverken den ene eller den anden fløj her på bloggen, men derimod sige et par ord om det VIRKELIGE problem, når ting forties.

Kriser har flere faser, og det er vigtigt, at man internt får behandlet disse meget dybdegående for at nå nogle konklusioner, alle kan leve fint videre med. Hvis man FØR disse går ud med egne mål frem for, at tænke i fællesskabets baner, så kan selv små problemer give vedvarende - og langvarige! - fløjkrige og kriser. Se bare på, hvordan Konservative kæmpede i mange år med problemer, som daterede sig fra før den berømte - nærmest famøse! - betonklods, som bare ét eksempel, alle burde kunne huske, hvis de interesserer sig for dansk politik.

  • Overblik over problemets omfang
  • Ansvarsplacering, og konkret placering af dette ansvar UDEN hensyntagen til personer
  • Afklaring af hvordan man kommer videre efter krisen

Lad os lige kigge på disse hver især.

Overblik over problemets omfang

I alle kriser er der et problem. Dette skal beskrives, og der skal være en klokkeklar fokusering på, at få ALLE skeletter ud. Der må ikke være noget som helst, som fejes ind under gulvtæppet. Man skal have en tydelig, og veldefineret, beskrivelse af dels HVORFOR noget er sket, HVORDAN det kunne ske, og en forståelse for, hvilke dele af enten ens kultur, egen adfærd m.v. påvirker den krise man står i.

Hvis der er bare én eneste, som ikke inddrages i en sådan proces, så opstår der huller i forståelsen af de konkrete problemer.

Ansvarsplacering, og konkret placering af dette ansvar UDEN hensyntagen til personer

Som en udvidet del af første fase, så kræver en oprydning, at man helt fra starten af er enig om, at alle står til ansvar fra egne handlinger, og, at hvis dele af handlingerne vedrører flere, så skal ALLE lære, at opføre sig mere professionelt.

Det nytter ikke noget, at man afgrænser en ledelse fra ansvar, for i sidste ende er det netop en ledelses opgave, at stå klokkerent på mål for alle aktiviteter, de er ledere for.

Afklaring af hvordan man kommer videre efter krisen

Når så man har det fulde billede, kan man danne sig et indtryk af, hvordan man kommer videre. Afhængig af problemtypen vil løsningerne være forskellige. Ét er dog sikkert i enhver krise: hvis ikke man forstår problemet OG løsningen, så vil problemet fortsætte med at flytte med, uanset hvilken ledelse, man får sat.

En væsentlig del af det at afklare, hvordan man kommer videre handler om, at finde ind til kerneværdierne. Hvad ønsker man at stå for? Vil man ligestilling, så SKAL ligestillingen være i centrum, vil man sexismen til livs, så skal alle former for sexisme beskrives, og de nye mål internaliseres. Er der i et parti tale om fejladministration, skal procedurerne opdateres og tydeliggøres - og sådan fortsætter man HELE VEJEN indtil alle problemerne er afklaret.

Løsningerne findes aldrig ved at skændes åbent i medierne

Uanset at nogle kan fristes af, at skændes om den slags i medierne, så SKAL man erkende, at medierne ser det som deres opgave, at FORSTÆRKE fløje og uenigheder. De har et ønske om, at få så mange seere, lyttere eller læsere. Det gør en god journalist ved at afdække det spin, som folk typisk går ud med, når de plejer egne interesser frem for fællesskabets, præcis som jeg startede med at beskrive.

Jeg håber, at de Radikale vil genfinde melodien, så de vigtige politiske mål igen kan komme i fokus. Fortsætter man de nuværende skænderier, så kan meningsmålingerne blive meget grimme, og med risiko for et valg i utide, så kan dette blive rigtig farligt. Det er vigtigt, at tage emnet særdeles alvorligt, hvis partiet ikke skal skændes så meget, at det i sidste ende mister sit fundament.

Alle læserne ønskes en god weekend forude. :-)

Ingen kommentarer: