tirsdag den 6. oktober 2020

En meget tam åbningstale

Der kom to nyheder under en ellers meget tam åbningstale. Det ene en skærpelse af opholdsforbud og straffen for at overtræde dette samt en plan om at friholde syv kommuner fra statslig regulering. Det sidste bliver yderst spændende at følge som eksperiment - det første var forudsigeligt, fordi man gerne vil holde sig gode venner med en opposition, som bliver ved med at kræve konsekvens på justitsområdet...

Det tamme bestod i særdeleshed af cementeringen af, at Socialdemokraterne mener, de har ret i deres strategi i forhold til miljø og klima. Man skal næsten være partisoldat for at abonnere på dén påstand.

Meget af talen var ellers i øvrigt ganske forudsigelig, grænsende til det jeg undervejs kaldte 'r*vkedelige', også selvom jeg nok næppe får ros fra socialdemokratiske kredse for denne skarpe analyse.

Efter talen var afholdt var SFs formand, Pia Olsen Dyhr, fremme med ros til statsministeren på Twitter, og det er jo næsten som det plejer at være. Man har blandt støttepartierne lidt svært ved at se en fælles front, men nu får vi se, hvad der sker torsdag under selve åbningsdebatten.

Det nye folketingsår er i hvert fald skudt i gang, og nu må ordene vise, hvad der kommer til at ske.

Fortsat god dag herfra til alle bloggens læsere. :-)

Ingen kommentarer: