torsdag den 8. oktober 2020

Oprydning uden bagatelgrænser

Lederen af Radikale Venstre trådte i aftes af, efter det kom frem, at håndteringen af MeToo-sagen ikke var blevet håndteret korrekt. Ny leder er nu Sofie Carsten Nielsen. Med voteringen 12-4 i et kampvalg mellem Martin Lidegaard og Sofie Carsten Nielsen var dommen klar. Næstformanden Sofie Carsten Nielsen indtræder som ny formand og politisk leder for partiet.

Med vanlig mangel på elegance var SoMe ved at koge over med påstande om bagatelgrænser og spekulationer. Som enhver anden sag, så er mange dygtige til at polarisere debatterne. Du skal enten være enig, og ellers opstår der what-about-ism om, hvad så med denne eller hin sag...

Hvorfor, kunne man passende spørge?

De valg folk træffer står ikke til diskussion. Det handler om, at komme videre, og spekulationerne kan være nok så interessante, men de er fuldkommen ligegyldige, for nu hvor MeToo er genopstået, så skal man den rådne kultur med både sexisme, men i særdeleshed også løgne og/eller cover-ups, til livs, hvis det skal have en langsigtet effekt.

Der mangler en grundlæggende respekt for hinanden i de tweets nogle skriver, og det er sådan set kilden til min store frustration, mens dette skrives.

Vi har alle forskellige grænser

Det der kunne være en petitesse for dig, behøver ikke være det for din nabo. Læs det lige igen, for tænk hvis nu det var DIN datter, der her gik ud over. Hvordan ville du så reagere?

Jeg anerkender til fulde, at mange bare hyggesnakker, og lægger sikkert ikke det store i en Twitter-tråd, som vi andre, der bruger mediet til seriøs debat, gør. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at mange slet ikke skænker det en tanke, at det netop er petitesse-påstanden, som AFHOLDER mange fra at melde fx en voldtægt.

"Hvad nu, hvis ingen tror på mig?" eller "Gjorde jeg nok modstand?" er bare nogle af de tanker, som mange har været påvirkede af, indtil vi fik den nye lov om samtykke. Ansvaret skal ALDRIG ligge på offeret.

Nogle vil så straks indvende, at denne sag ikke handler om voldtægt, og det er ganske sandt. Jeg nævner det, fordi jeg mener, at det netop er selve kulturen, vi alle skal gøre op med. Vi skal turde tage de svære debatter, for det er dem, der får os videre som dannede mennesker, der behandler hinanden ordentligt.

Vi skal respektere hinandens grænser

Selvom nogle straks gik til påstanden "nu kan man snart ikke gøre noget uden at blive beskyldt for sexisme", så er dette en træmand. Det er en påstand, der ganske enkelt ikke holder vand. Hvis man forstår at opføre sig anstændigt, så vil det ALTID være en del af ens normer, at vi aldrig skal træde ind over andres fysiske grænser før vi har fået en klar tilkendegivelse af, at der er en interesse i at gøre det. Det verbale samtykke koster gratis, og så kan der ikke være nogen tvivl...

En vigtig grundregel i politik - intet må skjules

Udover de konkrete sager, så er det bare yderst vigtigt, at sige, at i politik må ting ALDRIG fejes ind under gulvtæppet - og det uanset hvilken form, man prøver på at gøre det på. Når først medierne lugter blod, så graver de, og de bliver ved, indtil de finder stedet, hvor hunden ligger begravet, for nu at bruge et kendt billede.

Morten betalte den højeste pris, en politiker kan betale i går, da han gik af som leder. Jeg tror godt, man kan sige, at alle, der har måtte betale den lignende pris, kan genkende, at skammen er kolossal. Du har lige lagt sagen frem for åben skærm for hele nationen. Det skete også da Hans Engell gik af som formand for Det konservative folkeparti efter mødet med betonklodsen i beruset tilstand bag rattet af sin bil, ligesom det skete, da forgængeren Poul Schlüter måtte gå af som statsminister efter Tamilsagen.

Der er en kæmpe forskel på, at måtte gå af, bare fordi man har fået et ringe valgresultat, og så det, at måtte gå af i skam. Der forestår et kæmpe arbejde for Mortens familie, hvis børn nu risikerer drillerier i skolen, og konen måske ydmyget, hvis ikke hun kendte til sagen før dette forlængede gruppemøde.

Jeg vil ikke gå ind i spekulationer om hvad-nu-hvis, for situationen er som den er.

Hvad jeg til gengæld godt tør love er, at det her næppe er den sidste sag. Den politiker, som kunne afsløre, at to mandlige mf'ere var i hendes selskab i paternosteren på vej op til en anden etage hvor den ene talte om at dyrke sex med pågældende, vil måske en dag fortælle hvem der var tale om. Sådan er det med alle sagerne, hvor tingene hidtil har været skjult.

Jo mere midaldrende gamle mænd bliver ved med at tale udenom, så vil trykket i gryden stige, og den nødvendige oprydning vil udeblive. Lad derfor læringen være, at en reel oprydning kræver, at det sker helt uden bagatelgrænser.

Ingen kommentarer: