onsdag den 28. oktober 2020

Den vigtige grønne dagsorden

Den vigtige grønne dagsorden lider lidt her under coronakrisen. Selvom det er forskellige personer, som deltager i hver sine udvalg, så er der en vis forventning hos regeringen om, at man 'lader det ligge' fordi man langt hellere vil behandle COVID19-krisen end forholde sig til de langsigtede mål for klimaet og miljøet.

Her til morgen kan man på forsiden af Berlingske læse, at Venstre, Konservative og Radikale Venstre er gået sammen om, at kræve, at målet kommer op på en million elbiler inden 2030, frem for kun fem- eller sekshundrede tusinde.

En splittet venstrefløj

Både SF og Enhedslisten er kommet med forsvar af regeringen, og det kan faktisk godt undre, for tidligere på året var begge partier selv kritiske. Hvad der ændrede deres holdning til regeringens arbejdstempo kan vi andre kun gætte på...

Det er en bunden opgave

Da Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, var på skærmen her til morgen fremhævede hun netop, at det er en bunden opgave - ganske som Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre, gjorde det, da han var på skærmen. Det ER en bunden opgave, og konsekvensen lader sig ikke skubbe uanset hvilket alibi, politikerne vil bruge som 'undskyldning' for egen passivitet.

Det er ikke nok at tale om, at vi har en klimalov, og at der er en handlepligt, hvis ingen gør noget ved de råd, der er kommet fra Klimarådet. Der SKAL være et måltal omkring de 50% i 2025, hvis man skal nå målet om 70% i 2030, så lad os dog for pokker se noget handling.

Alle bloggens læsere ønskes en rigtig god dag.

Ingen kommentarer: