tirsdag den 24. august 2010

Konvergenskrav og Euroen

Det er tankevækkende med de små spydigheder som finansministeren kom med ved præsentationen af Finansloven. Konvergenskrav og Euro-diskussion er yderst relevant al den stund vi har klaret os BEDRE end Eurozonen og samtidig slet ikke er underlagt noget krav om konvergens da vi er UDEN for Euro-samarbejdet.

Det hellige mantra om at vi følger Euroen er jo det rene vås når den danske krone har klaret sig bedre end den europæiske Euro.

Det har så også kostet, og før krisen VAR der et godt argument i at indmelde sig i Euro-samarbejdet. Men når de store lande får dispensationer med samme lethed som elastikkerne giver sig når der trækkes i dem, så er der ikke nogen særlig grund til at give skylden på de små, og traditionelt fattige, lande som har meldt sig ind i Euroen fordi det gav en glimrende måde at undgå konsekvenserne af egne dårlige økonomier.

Men den slags snak handler jo om hele grundlaget ved at etablere en Union før de reelle samarbejdsregler er defineret helt fast, og skulle jo være taget længe før der overhovedet blev talt unionsplaner.

Ingen kommentarer: