lørdag den 21. maj 2011

Behov for grundigere lovarbejde

Selvom vi praler med at have et levende demokrati med dygtige embedsfolk og godt udvalgsarbejde der skulle garantere ordentlige love der ikke rammer skævt, så har sagen jeg nævnte i artiklen "Hvorfor skræmme folk helt væk?" nu ramt BT med denne artikel: http://www.bt.dk/danmark/dansk-direktoer-i-usa-danmark-stinker.

I BTs artikel lover skatteministeren at der vil blive kigget på loven hvis der er brug for det, og formanden for Skatterådet, Hanne Søgaard Hansen, har tydeligvis også svært ved at finde hovede og hale på situationen.

Alle lover at reparere det forsømte, men spørgsmålet er: hvorfor skal der presse på før det ÅBENLYST uretfærdige bliver klart for Skat?

Det BURDE ikke være noget problem at gå ud fra en 180-dages regel - alt andet er over-formynderi for formynderiets skyld. Når andre klart kan se det åbenlyst uretfærdige, så burde det ikke engang handle om hvorvidt du "har en bolig til rådighed" som eksperten i skatteret, Jan Pedersen nævner.

Hvis du har gode venner i et land - hvilket de fleste vel har efter et helt liv her i landet... ;-) - burde det ikke være kriteriet, vel? Alle kan få en overnatning hos venner, så hvis det var kriteriet, så var der noget helt skævt i vurderingerne.

Igen: fornuft og regler hænger ikke sammen.

Det bliver spændende at følge denne sag, for nu har politikerne lovet at kigge på sagen, omend mit gæt er, at det ender i syltekrukken når/hvis pressen taber interessen for denne sag...

Ingen kommentarer: