torsdag den 11. november 2010

Demokratiske traditioner

Det er tankevækkende at se hvordan enkelte opfører sig i politiske fora. [Dette har jeg behandlet i vores private blog i artiklen "Usenet - et fremtidsønske"] Demokratisk sans fordrer jo at vi alle forsvarer hinandens ret til at tænke, tro og mene hvad vi har lyst til. Den demokratisk indstillede person forsvarer også modstandernes ret til at have deres mening.

Men der er ved at ske et skred i vores holdning til tingene, for nogle tror de FORTJENER mere plads til deres meninger end det de får, og på dét punkt må vi alle foretage redaktionelle valg. Det gælder både trykte, audiovisuelle og online medier. Det må være kvaliteten i den formulering som afgør om folk skal have plads i det pågældende medie, og ikke bare et sekund-for-sekund millimeterdemokrati.

Regeringen vil nemlig gerne have fri taletid til deres argumenter, men når de så får modstand så opstår der fornyede påstande om hvor røde medierne skulle være - og det hele lugter mest af alt af at regeringen har pokkers svært ved at forklare sin politik. Når oppositionen har en langt mere fornuftig vinkel er det ganske naturligt at de får taletid, og det gør ikke medierne spor rødere.

Sjovt nok er de jo ikke pludselig mere blå (liberale farve) eller grønne (som det konservative logo) når det er socialdemokraterne som sidder i regering og oplever kritik fra de borgerlige, som så kommer i opposition, men det glemmer de borgerlige hurtigt.

Efter snart et årti med borgerlig dominans er der sket et skred, og i dag er det nærmest legitimt at pådutte andre motiver som afslører mere om ens egen mangel på demokratisk sans end nogen reel mangel. Det vil kræve stor pædagogisk sans at få den gode danske ånd tilbage i folks mellemfolkelige samvær. Vi er blevet individualister i et omfang som sørgeligt beviser hvorfor der er brug for et systemskifte.

Når dette systemskifte kommer kunne der forhåbentlig komme en ny og mere frisk duft i bageriet...

God weekend til alle bloggens læsere. :-)

Ingen kommentarer: