Barnet har ret til begge sine forældre
I pressen har der de seneste uger været fokus på Forældreansvarsloven, der skal revideres i år. Blandt andet kunne man læse, at der ikke er sket nogen udvikling de sidste 30 år i forhold til, hvor tit børnene bor hos deres far efter en skilsmisse. I 2011 var det således 12,6 pct. af fædrene, der havde barnet boende, mens det i 1980 var 13,3 pct. Tallene baserer sig på samtlige skilsmisser i Danmark og altså ikke kun de sager, hvor der falder dom efter Forældreansvarsloven.
Ser man på Forældreansvarsloven fra 2007 særskilt, viser evaluering foretaget af SFI – Det nationale Forskningscenter for velfærd, at loven rent faktisk har betydet, at fædrene hyppigere bliver bopælsforældre, og at der oftere ses delt forældreskab i retslige tvister. Derfor er det ikke nødvendigvis loven, men noget mere grundlæggende der gør, at børnene meget sjældent bor hos deres far efter en skilsmisse.
Øremærket barsel er løsningen
Jeg ser tallene som et udtryk for, at ligestillingen halter, når det kommer til barsel, barns første sygedag mv.
Jeg tror, at vi ved at sikre ligestilling på dette område sikrer både far, mor og barn et langt mere helstøbt familieliv og for barnet en stærkere tilknytning til begge sine forældre. Desuden viser undersøgelser, at de danske fædre rent faktisk ønsker en længere barselsorlov med deres børn. Derfor vil vi fra socialdemokratisk side udvide den øremærkede barsel til fædre op til 3 måneder. Det vil betyde, at far får sit ønske om mere tid med sit barn, mor ikke sakker bagud i løn og pension, og barnet får en stærk tilknytning til begge forældre. Som en sidegevinst kan tilføjes, at svenske undersøgelser viser, at risikoen for skilsmisse falder, når faderen tager en større del af barselsorloven.
Får vi igen udvidet den øremærkede barsel til fædre, så tror jeg også, at vi fremover vil se, at børn i langt højere grad bor hos deres far efter en skilsmisse. Ikke fordi det skal være et mål i sig selv, men fordi vi sikrer en bedre ligestilling mellem mor og far samt netop sikrer barnet en stærkere tilknytning til begge forældre.
Indlægget fik mig motiveret til et svar, som er gengivet nedenfor. I avisen var SFI ikke nævnt, hvilket jo er redaktionernes ret til at redigere tekster, der gør sig gældende... Jeg forventer det vil udkomme på tirsdag i samme avis:
Børnene fortjener ansvarlige forældre
Vi kunne i Ugeavisen Kalundborg den 24. januar læse socialdemokraten Rasmus Horn Langhoffs bud på hvordan ligestillingen kunne fremmes i forhold til skilsmissebørn.
Det var interessante tanker, omend jeg er helt sikker på mange fædre undrede sig over der pludselig kom barns sygedag ind i billedet. Mange af os fædre HAR taget hånd om vores børn under sygdom, og arbejdspladserne er som hovedregel blevet mere forstående over for dette efter der faldt dom om at man ikke kunne begrænse antallet af sygedage i forhold til barn syg.
Men enigheden hører også hurtigt op, for grundlæggende mener jeg ikke vi kan bruge undersøgelser (uden kildehenvisning) til andet end at konstatere trends. Jeg ville under egen separation og skilsmisse ikke indekseres ud fra generelle ligestillingsmål. Tværtimod mener jeg, at vores børn fortjener ansvarlige forældre. Far og mor bør selv kunne aftale de forhold der skal være gældende efter et samlivsophør, og hr. Langhoffs ideer om statsstyring, slet skjult under påstanden 'barnet har ret til begge sine forældre', må tilskrives hans unge alder.
Hr. Langhoff vil med tiden opdage, at når forældrene ikke kan sammen, så er det bedre for børnene at forældrene skilles, og selv aftaler forholdene for sine børn. Det er alene i sager hvor forældrene ikke kan blive enige, at jeg vil medgive, at udgangspunktet så ændrer sig. Men for voksne mennesker, der har valgt at sætte børn til verden, burde det ikke være spor svært at afgøre hvem der bedst kan håndtere bopælssituationen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar