mandag den 19. december 2016

Bedst som vi håbede julefreden ville sænke sig...

Der sker store ting bedst som vi håbede julefreden ville sænke sig over dansk politik. Ikke store i åndelig forstand, for egentlig handler det om noget særdeles vigtigt for os alle. Jeg tænker, som faste læsere nok straks gætter, naturligvis på det såkaldt moderne uddannelsesloft - lovforslaget som skal eliminere evighedsstuderende...


Og så alligevel!

Man tænker sit når man hører, at vi ikke skal tage uddannelser sideværs, men opad. Hvad pokker hjælper det at du har en BA i international virksomhedskommunikation hvis du bagefter får smag for at blive advokat?

I dag bygges en cand.jur nemlig først op med en BA i jura, og derefter en MA (kandidatgrad) i jura.

Så kom der en diskussion om prisen på disse uddannelser, og der blev tøvet en del når man skulle sætte pris på dette. Det burde være noget enhver universitetschef burde kunne svare på i løbet af no time. De bør vide alt om lønudgifterne til de PhD-studerende, som fungerer som undervisere mens de tager professor-titlen. De burde også have forberedt deres hjemmesider på den slags forslag, for egentlig er det fair nok, at man skal kunne købe sig til sådan et studie - uden naturligvis at kunne købe selve eksaminationen...

Men at forhindre folk i at skifte retning? Det kommer vi til at fortryde...

Næste overraskelse er hvor mange man egentlig vil forhindre i et dobbeltstudie. Nogle estimater ligger nede på 1.000-1.500 studerende, som vælger en BA-grad i en ny branche, som er uddannede inden for et andet område.

Har vi ikke råd til det?

Åbenbart ikke!

Endnu værre er så, at Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne hopper med på vognen. Det lugter så forbistret meget af, at man er bange for kloge borgere. Så hellere ensrette folk i en Another Brick in the Wall-mentalitet, som skriger til himlen.

Ja, jeg beklager. Jeg er skuffet. Man skulle normalt helt tilbage til en undervisningsminister i 70'erne som sagde "det som ikke alle kan lære, skal ingen lære!" - en dybt antikveret holdning, og slet ikke noget, der passer ind i det 21. århundrede.

Nu er glæden så, at MF'erne er gået på juleferie, så nu kan vi håbe på lidt ro indtil nytårsraketterne skal affyres... :-)

Ingen kommentarer: