mandag den 5. december 2016

Julefreden vil næppe sænke sig over den nye regering...

Julefreden vil næppe sænke sig over den nye regering, for oppositionen kan lugte blod. Om de for en gangs skyld vil mande sig op til at begynde at stemme imod regeringens forslag når de rent faktisk burde være uenige er ikke til at vide, men risikoen er til stede, hvis oppositionen en dag opdager hvad en oppositions fornemste rolle er.


Jeg skrev det for et par årtier siden da Hans Engell var formand for de Konservative under Nyrup-regeringen i et læserbrev. At en oppositions fornemste opgave er at vælte den til enhver tid siddende regering. Det har mange politikere glemt.

I dag stemmer man med ud fra forligskredse, og selv når man er totalt uenig stemmer man Ved ikke for ikke at bringe en regering i mindretal. Total mangel på parlamentarisk kamp, og det lugter fuldkommen af, at man er bange for at fremprovokere et valg, selvom dette burde være en stor fornøjelse, hvis man virkelig tror og mener, at man har folkelig opbakning til sine holdninger.

Man kunne fredag læse et tweet fra Benny Engelbrecht, der om den kommende onsdag skrev dette:


Nu får vi se om det kun er spørgsmål, eller der også kommer handlinger oven på svarene. :-)

Ingen kommentarer: