Det er ganske tankevækkende, at når der skal udstedes en taxalicens, så stiller man krav om fornuftig budgetlægning når en taxachauffør søger om at blive vognmand. Han kan ikke 'bare' levere noget vås, for så får han ganske enkelt ikke bevillingen. Det forholder sig tydeligvis ganske anderledes når det offentlige outsourcer kernevelfærden...
Vi har set talrige konkurser inden for plejeydelser, og det koster rent faktisk det offentlige langt mere end de egentlig var tiltænkt at spare - og så melder det logiske spørgsmål sig: HVORFOR er der INGEN der protesterer imod denne outsourcing?
Jo, bevares, der protesteres mens pressen viser sin interesse, men bagefter - når spotlightet er væk - så går man tilbage til "same procedure as last year"...
Det er bare ikke i orden!
Det er fornuftigt at få efterset procedurer, og i mange tilfælde ER der mulighed for besparelser i mellemleder-laget, og der kan siges mange kloge ord om selve ideen om at udbyde opgaver til private aktører. Tanken om at effektivisere behøver ikke i sig selv koste job på gulvet.
Men alt for ofte ser man, at opgaver udliciteres til folk med manglende uddannelse, og det koster både i velfærden blandt dem man servicerer, men også på de medarbejdere, som typisk nedslides fordi man blæser på arbejdsmiljøet, fordi ingen tør protestere i et jobmarked hvor man åbenbart fyrer ved førstkommende lejlighed i stedet for at tage hånd om uhensigtsmæssige arbejdsstillinger m.v.
Det handler ikke KUN om den økonomiske bundlinje, men også om anstændighed. Det er en blandt flere grunde til, at det går galt. Det er på høje tid at gøre op med dette vanvid, for det koster mere end mange overhovedet tør gætte på - og politikerne, der burde tage ansvar, får aldrig overblikket, som ville give et helt nyt syn på hvad der kan udbydes til private, og hvad der burde blive løst i offentligt regi hvis vi vil lægge vægt bag ordet kernevelfærd, frem for at det kun er et begreb, der bruges for at undgå en reel diskussion om problemerne...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar